Det første var for at se Mantas endnu en gang og det var så fantastisk. Vi havde fornøjelsen af at dykke rundt med disse kæmper over 50 min.
Det næste dyk var på Crystal Bay hvor der for 2 dage siden blev set intet mindre end 3 Sunfish - Mula mula, klumpfisk - så forhåbningerne var store.
Heldigvis vidste Rudy - min divemaster - præcist hvad der skulle til.
Vi dykkede ned til en klippe på ca 30 m. dybde hvor vi kunne ligge i læ for strømmen, som var virkelig hård. Det tog ikke lang tid inden vi spottede den nogle meter under os, så vi trodsede strømmen og dykkede ned til den. Her havde vi ca 10 min med dem på 35-37 m hvorefter vi blev nødt til at komme op på lavere dybde! Dette var uden sammenligning den største dykker oplevelse jeg har haft - virkelig helt unikt!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar