torsdag den 12. september 2013
Sarawak og Sabah
Long Lellang var et super fint sted, uden tvivl noget af det fineste skov jeg har birded i. Det ligger placeret stort set på grænsen mellem Indonesien og Sarawak ca 1 time og 20 min i en lille flyver fra Miri.
Ærgerligt syn
Ærgerligt syn x2
Heldigvis så det bedre ud jo længer ind vi kom
Her er vi lige landet i Long Lellang og venter på bagagen
Da det er et så relativt remote sted, er der heller ikke rigtig trails, så ofte hakkede jeg mig vej frem med en machete, og så flugte Gps’en når jeg skulle tilbage. Grunden til jeg var taget her til var især de to sidste endemiske pittaer, Blue-banden- og Baned Pitta som jeg begge fandt uden voldsomme problemer – i hvert fald efter jeg fandt ud af, at de var mere almindelig på den højere del af bjerget. Derudover havde jeg også en Rail-babbler, som kom ind på ca 5 m plus flere hørte! Desværre blev det ikke til hverken Dulit Frogmouth, men den havde jeg nu heller ikke regnet med eller Bornean men den er slet ikke der. Det er Hose’s Broadbill derimod, som var nr.1 target og da en Green Broadbill kom flyvende og landede lige foran mig strøg pulsen i vejret, men den havde desværre ingen blå mave.
.JPG)
Afslappende birding i middagsheden
Den helt store overraskelse var en syngende Malayan Honeyguide, en af ekstremt svær sydøstasiatisk art, hvilken kom ekstremt hurtigt til bånd, og hang ud i området i over en time inden jeg forlod den. Jeg fandt også Grey-breasted Babbler i en Højde af 723 m og normalt er det en lavlands fugl knyttet til peatswamp.
Blyth's Hawk-eagle
White-tailed Flycatcher
White-tailed Flycatcher
Rufous-tailed Shama
Malayan Honyguide
Malayan Honyguide
Malayan Honyguide
Malayan Honyguide
Malayan Honyguide
Malayan Honyguide
Crested Jay
Blue-banded Pitta
Blue-banded Pitta
200 m inden campen, begynde en Oriole at synge fra toppen af et træ – dette skulle bliver den første af minimum 5 fugle. Vi kom op til lejeren og fik hængt vores hængekøjer op, og så gik jeg ellers på jagt efter Oriolen igen, for at få nogle billeder af den.
Vores lejr
Dette blev også næste morgens udfordring da jeg ikke lykkedes dagen før, men desværre blev det aldrig til mere end bare dogmefotos da den konsekvent sang fra toppen af det højeste træ. På vejen ned var det allerede blevet varmt, men jeg fandt en familie flok Eye-browed Wren-babbler, som tilsyneladende skulle være en ret sjælden art på Borneo.
Da jeg kom ned fejrede jeg succesen over en øl med guiden hvor efter jeg fik et lift af en pickup der fragtede gasflasker mellem Lawas og landsbyerne.
Black Oriole
Cinerious Bulbul
Black Oriole
Black Oriole
Pygmy White-eye
Morgen efter tog jeg så bussen over Sarawak/Sabah grænsen – meget underligt skulle man vise pas – til byen Beaufort hvorfra jeg tog en taxa til Klias Peatswamp Reserve for igen at jagte Scarlet-breasted Flowerpecker og Hook-billed Bulbul, som jeg ikke så i Maludam pga en sindssyg bådman!
Ingen af arten gav sig let op, og da klokken var 13, fandt jeg en bænk for at tage en lur, hvor jeg efter 30 min blev vækket af en Scarlet-breasted Flowerpecker, men desværre så jeg kun røven af den inden den forsvandt ind i skoven. Heldigvis fandt jeg en, nogle timer senere, men desværre var det under et regnvejr, så det blev kun til iso 6400 billeder. De lykkedes mig ikke at finde Bulbul denne dag, så jeg blev nødt til at tage en overnatning der for at finde den tidligt følgende morgen, da jeg hurtigst muligt skulle videre til KK for at flyve til KL.
Scarlet-breasted Floewerpecker
Scarlet-breasted Flowerpecker
Det holdte ret hårdt med Bulbulen, men pludselig så jeg noget inde mellem grenene, som kunne være Bullen. Derefter spillede Hook-billed Bulbul, og fluks fløj den direkte mod mig hvor jeg bare kunne se den karakteristiske hale inden den forsvandt videre ind i skoven, uden at gøre et stop. En time senere vendte jeg tilbage til stedet da jeg var på vej tilbage og heldigvis kom den på samme måde flyende til og denne gang lande kort i en busk lige foran mig, hvor jeg nåde at skyde 2 billeder. Mission compleat!
Hook-billed Bulbul
I morgen står den så forhåbentlig på en ny kyllingeart – de seneste to måneder har en familieflok Mountain Peacock Pheasents holdt til det samme sted lidt uden for KL centrum hvilket får en chance i morgen. Derefter tager jeg til Fraser med Rusty-naped Pitta, Malayan Whistling-thrush og Marbled Wren-babbler som target arter, inden jeg snart flyver hjem mod Danmark igen.
Long Lellang var et super fint sted, uden tvivl noget af det fineste skov jeg har birded i. Det ligger placeret stort set på grænsen mellem Indonesien og Sarawak ca 1 time og 20 min i en lille flyver fra Miri.
 |
| Ærgerligt syn |
 |
| Ærgerligt syn x2 |
 |
| Heldigvis så det bedre ud jo længer ind vi kom |
 |
| Her er vi lige landet i Long Lellang og venter på bagagen |
Da det er et så relativt remote sted, er der heller ikke rigtig trails, så ofte hakkede jeg mig vej frem med en machete, og så flugte Gps’en når jeg skulle tilbage. Grunden til jeg var taget her til var især de to sidste endemiske pittaer, Blue-banden- og Baned Pitta som jeg begge fandt uden voldsomme problemer – i hvert fald efter jeg fandt ud af, at de var mere almindelig på den højere del af bjerget. Derudover havde jeg også en Rail-babbler, som kom ind på ca 5 m plus flere hørte! Desværre blev det ikke til hverken Dulit Frogmouth, men den havde jeg nu heller ikke regnet med eller Bornean men den er slet ikke der. Det er Hose’s Broadbill derimod, som var nr.1 target og da en Green Broadbill kom flyvende og landede lige foran mig strøg pulsen i vejret, men den havde desværre ingen blå mave.
.JPG) |
| Afslappende birding i middagsheden |
Den helt store overraskelse var en syngende Malayan Honeyguide, en af ekstremt svær sydøstasiatisk art, hvilken kom ekstremt hurtigt til bånd, og hang ud i området i over en time inden jeg forlod den. Jeg fandt også Grey-breasted Babbler i en Højde af 723 m og normalt er det en lavlands fugl knyttet til peatswamp.
 |
| Blyth's Hawk-eagle |
 |
| White-tailed Flycatcher |
 |
| White-tailed Flycatcher |
 |
| Rufous-tailed Shama |
 |
| Malayan Honyguide |
 |
| Malayan Honyguide |
 |
| Malayan Honyguide |
 |
| Malayan Honyguide |
 |
| Malayan Honyguide |
 |
| Malayan Honyguide |
 |
| Crested Jay |
 |
| Blue-banded Pitta |
 |
| Blue-banded Pitta |
Efter dagene i Long Lellang, tog jeg direkte til Lawas, for dagen efter at finde vej til Paya Maga, stedet for Black Oriole. Egentlig vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle komme der til, men da jeg var på vej ud for at finde en firehjulstrækker, stoppede en mand mig, som sad mit i sin morgenmad, og spurgte hvor jeg var på vej hen. Tilfældigvis havde han en firehjulstrækker og kunne køre mig til Long Tuyo, den nærmeste landsby ved Paya Maga. Det gik hverken værre eller bedre end, at hans fætter havde et homestay i Long Tuyo, og hans lillebror var guide når Chien Lee, en lokal fuglekigger kom til på lokaliteten. Desværre havde han ikke tid, men fandt en anden mand som kunne tage mig derop. Det er ca en 3 timers gå tur op af bjerget før der er chance for Oriolen. Det blev desværre 3 våde timer, da det mere eller mindre regnede hele vejen op. Det blev dog til både Mountain Serpent-eagle, Helmeted Hornbill og de første af mange Pygmy White-eye. Og pludselig 200 m inden campen, begynde en Oriole at synge fra toppen af et træ – dette skulle bliver den første af minimum 5 fugle. Vi kom op til lejeren og fik hængt vores hængekøjer op, og så gik jeg ellers på jagt efter Oriolen igen, for at få nogle billeder af den.
 |
| Vores lejr |
Dette blev også næste morgens udfordring da jeg ikke lykkedes dagen før, men desværre blev det aldrig til mere end bare dogmefotos da den konsekvent sang fra toppen af det højeste træ. På vejen ned var det allerede blevet varmt, men jeg fandt en familie flok Eye-browed Wren-babbler, som tilsyneladende skulle være en ret sjælden art på Borneo.
Da jeg kom ned fejrede jeg succesen over en øl med guiden hvor efter jeg fik et lift af en pickup der fragtede gasflasker mellem Lawas og landsbyerne.
 |
| Black Oriole |
 |
| Cinerious Bulbul |
 |
| Black Oriole |
 |
| Black Oriole |
 |
| Pygmy White-eye |
Morgen efter tog jeg så bussen over Sarawak/Sabah grænsen – meget underligt skulle man vise pas – til byen Beaufort hvorfra jeg tog en taxa til Klias Peatswamp Reserve for igen at jagte Scarlet-breasted Flowerpecker og Hook-billed Bulbul, som jeg ikke så i Maludam pga en sindssyg bådman!
Ingen af arten gav sig let op, og da klokken var 13, fandt jeg en bænk for at tage en lur, hvor jeg efter 30 min blev vækket af en Scarlet-breasted Flowerpecker, men desværre så jeg kun røven af den inden den forsvandt ind i skoven. Heldigvis fandt jeg en, nogle timer senere, men desværre var det under et regnvejr, så det blev kun til iso 6400 billeder. De lykkedes mig ikke at finde Bulbul denne dag, så jeg blev nødt til at tage en overnatning der for at finde den tidligt følgende morgen, da jeg hurtigst muligt skulle videre til KK for at flyve til KL.
 |
| Scarlet-breasted Floewerpecker |
 |
| Scarlet-breasted Flowerpecker |
Det holdte ret hårdt med Bulbulen, men pludselig så jeg noget inde mellem grenene, som kunne være Bullen. Derefter spillede Hook-billed Bulbul, og fluks fløj den direkte mod mig hvor jeg bare kunne se den karakteristiske hale inden den forsvandt videre ind i skoven, uden at gøre et stop. En time senere vendte jeg tilbage til stedet da jeg var på vej tilbage og heldigvis kom den på samme måde flyende til og denne gang lande kort i en busk lige foran mig, hvor jeg nåde at skyde 2 billeder. Mission compleat!
 |
| Hook-billed Bulbul |
I morgen står den så forhåbentlig på en ny kyllingeart – de seneste to måneder har en familieflok Mountain Peacock Pheasents holdt til det samme sted lidt uden for KL centrum hvilket får en chance i morgen. Derefter tager jeg til Fraser med Rusty-naped Pitta, Malayan Whistling-thrush og Marbled Wren-babbler som target arter, inden jeg snart flyver hjem mod Danmark igen.
Maludam & Kubah National Park - Sarawak
Efter Buton og Wangiwangi havde jeg 4 flyvninger for at komme til Sarawak, hvilket tog et par dage. Efter at være landet i Kuching fandt jeg mig et hotel og fik arrangeret transport til Maludam følgende dag. Her skulle jeg se Hook-billed Bulbul som nr et target, men derudover også arter som Cinnamon-headed Green-pigeon plus Scarlet-breasted og Brown-backed Flowerpecker. Dog blev jeg godt og grundigt skuffet da jeg ikke kunne finde en bådman der ville sejle med mig for under 500 myr. Derfor blev det kun til 3 timer en morgen og derefter pakkede jeg sammen og tog tilbage til Kuching! Ekstremt fostrende, og jeg fandt ingen af arterne! Da jeg ankom til Kuching tog jeg en taxi til Kubah National park blot 30 min udenfor byen. Her tilbragte jeg et par dage, men det var ret småt med fugl og blev kun en Puff-backed Bulbul og en lille familieflok Black-throated Babbler, der fouragerede langs stien, som de bedste arter.
Familien i Maludam plus mig i bryllupstøj med en ladyboy ved min side
Scaly-crowned Babbler
Scaly-crowned Babbler
Derfor besluttede jeg at prøve lykken i en anden del af parken blot få km derfra, men i lavere højdemeter. Endelig havde jeg lidt mere held med mig da en stor busk, lige ved siden af mit værelse, stod med store modne bær. Det gav 7 Bul arter, 4 Flowerpeckere, 4 Sunbirds og da 3 Little Green-pigeon kom ind blev håbet om Jambu større, dette blev desværre kun ved håbet, men to arter kom ind som i den grad overskyggede alle de andre nemlig Grey-bellied Bulbul og Brown-backed Flowerpecker! To gode arter der gav lidt gejst igen efter meget modgang og få fugle de sidste par uger.
Grey-bellied Bulbul
Grey-bellied Bulbul
Grey-bellied Bulbul
Grey-bellied Bulbul
Grey-bellied Bulbul
Grey-bellied Bulbul
Orange-bellied Flowerpecker
Speckled Bulbul
Speckled Bulbul
Van Hasselt's Sunbird
Van Hasselt's Sunbird
Van Hasselt's Sunbird
Dusky Munia
Brown-throated Sunbird
Red-throated Sunbird - Danum
Disse to arter er ikke helt nemme at adskille i felten, så dette var en god lejlighed til at knytte et par ord dertil. Først og fremmest er Red-throated mere rød i struben og ikke mindst kinden, dette kan dog snyde alt afhængig af lys. Derudover er der forskellen på udbredelsen af det lilla gloss i vingen - Red-throated har minimalt og derved kommer fuglen som helhed til at virke meget mere rød. På billedet ser det ret nemt ud, men de ses som oftest nedefra, i toppen af en trækrone vimse hurtigt rundt, hvilket besværliggøre bestemmelsen en del.
Efter Buton og Wangiwangi havde jeg 4 flyvninger for at komme til Sarawak, hvilket tog et par dage. Efter at være landet i Kuching fandt jeg mig et hotel og fik arrangeret transport til Maludam følgende dag. Her skulle jeg se Hook-billed Bulbul som nr et target, men derudover også arter som Cinnamon-headed Green-pigeon plus Scarlet-breasted og Brown-backed Flowerpecker. Dog blev jeg godt og grundigt skuffet da jeg ikke kunne finde en bådman der ville sejle med mig for under 500 myr. Derfor blev det kun til 3 timer en morgen og derefter pakkede jeg sammen og tog tilbage til Kuching! Ekstremt fostrende, og jeg fandt ingen af arterne! Da jeg ankom til Kuching tog jeg en taxi til Kubah National park blot 30 min udenfor byen. Her tilbragte jeg et par dage, men det var ret småt med fugl og blev kun en Puff-backed Bulbul og en lille familieflok Black-throated Babbler, der fouragerede langs stien, som de bedste arter.
 |
| Familien i Maludam plus mig i bryllupstøj med en ladyboy ved min side |
 |
| Scaly-crowned Babbler |
 |
| Scaly-crowned Babbler |
Derfor besluttede jeg at prøve lykken i en anden del af parken blot få km derfra, men i lavere højdemeter. Endelig havde jeg lidt mere held med mig da en stor busk, lige ved siden af mit værelse, stod med store modne bær. Det gav 7 Bul arter, 4 Flowerpeckere, 4 Sunbirds og da 3 Little Green-pigeon kom ind blev håbet om Jambu større, dette blev desværre kun ved håbet, men to arter kom ind som i den grad overskyggede alle de andre nemlig Grey-bellied Bulbul og Brown-backed Flowerpecker! To gode arter der gav lidt gejst igen efter meget modgang og få fugle de sidste par uger.
 |
| Grey-bellied Bulbul |
 |
| Grey-bellied Bulbul |
 |
| Grey-bellied Bulbul |
 |
| Grey-bellied Bulbul |
 |
| Grey-bellied Bulbul |
 |
| Grey-bellied Bulbul |
 |
| Orange-bellied Flowerpecker |
 |
| Speckled Bulbul |
 |
| Speckled Bulbul |
 |
| Van Hasselt's Sunbird |
 |
| Van Hasselt's Sunbird |
 |
| Van Hasselt's Sunbird |
 |
| Dusky Munia |
 |
| Brown-throated Sunbird |
 |
| Red-throated Sunbird - Danum Disse to arter er ikke helt nemme at adskille i felten, så dette var en god lejlighed til at knytte et par ord dertil. Først og fremmest er Red-throated mere rød i struben og ikke mindst kinden, dette kan dog snyde alt afhængig af lys. Derudover er der forskellen på udbredelsen af det lilla gloss i vingen - Red-throated har minimalt og derved kommer fuglen som helhed til at virke meget mere rød. På billedet ser det ret nemt ud, men de ses som oftest nedefra, i toppen af en trækrone vimse hurtigt rundt, hvilket besværliggøre bestemmelsen en del. |
Nu er jeg ellers tilbage i Kuching for at flyve til Long Lellang i morgen hvor finalen skal stå. jeg har 7 dage til 2 nye pittaer, 2 nye Blue-flycatcher, 2 nye Frogmouths og en Broadbill, det bliver svært, men sjovt!
Borneo
Borneo har været super godt, men vi missede dog lidt, så hvis det kan presses ind tager jeg nok en smut forbi igen inden jeg den 25 september kommer hjem..
 |
| Giant Pitta, Kinabatangan River - Søren Kristoffersen |
Jeg sidder har en time inder je flyver til jakarta for at starte Talaud, Sanghie og Pelleng turen med en englænder..
Højde punkter på turen var uden tvivl GIANT PITTA!!! Og en masse pattedyr!!
Når jeg engang for tid bliver indlægget mere fyldigt..
 |
| Bornean Swiftlet - Mt. Kinabalu |
 |
| Fruithunter - Mt. Kinabalu |
 |
| Temminck's Babbler - Mt. Kinabalu |
 |
| Golden-naped Barbet - Mt. Kinabalu |
 |
| Mountain Wren-babbler - Mt. Kinabalu |
 |
| Whitehead's Spiderhunter - Mt. Kinabalu |
 |
| Sunda Laughingthrush - Mt. Kinabalu |
 |
| Eye-browed Jungle-flycatcher - Mt. Kinabalu |
 |
| Chestnut-capped Thursh - Poring Hotspring |
 |
| Scaly-breasted Bulbul - Poring Hotspring |
 |
| Slange - Sepilok |
 |
| Slange - Sepilok |
 |
| Fiery Minivet - Sepilok |
 |
| Black-crowned Pitta - Sepilok |
 |
| Black-crowned Pitta - Sepilok |
 |
| Silver Leaf-monkey - Kinabetangan River |
 |
| Colugo - Kinabetangan River |
 |
| Buffy Fish-owl |
 |
| Rino Hornbill - Kinabetangan River |
 |
| Blue-eared Kingfisher - Kinabetangan River |
 |
| Crock - Kinabetangan River |
 |
| Straw-headed Bulbul - Kinabetangan River |
 |
| Mossy-nest Swiftlet - Gomantong Caves |
 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Edible-nest Swiftlet - Gomantong Caves
|
3 kommentarer: 
Helt vild og ustoppelig var jeg, da vi kom ud fra Peacocken, og jokede med at vi nu bare skulle finde en Ground-cuckoo. Denne dag vidste sig hurtigt at være en af de dage hvor intet kunne gå galt, for bare sekunder efter kunne vi høre det dueagtige kald nede fra sumpen og ruten tilbage til kontoret bliver med et ændret. Der var en trail som ville føre os tættere på, men da vi var nået 10 min ind af trailen og den drejede af i den forkert retning var den stadigvæk lagt væk, men dog stadigvæk aktive. Jeg skurede derfor helt op for lyden på højtaleren og gav dem noget bånd. Underligt nok stoppede de brat, hvilket kunne være et tegn på at de var på vej. Jeg fik os derfor placeret bag en palme så vi sad skjulte. Der gik 5 min uden noget sket… og der gik 10 min og vi havde intet hørt, hvorefter jeg giver dem noget mere bånde, men intet respons. Der gik 15 min og mine forhåbninger var ved at være små, lige indtil det hæse alramkald kunne høres blot 25 m væk fra hvor vi sad. Jeg skiftede derfor fra duekaldet til alarmkaldet, og det virkede! De næste 5 min løber de helt tosset rundt, er oppe og sidde i træerne og utrolig vokale, herefter forsvandt den ene ind i skoven da jeg rejser mig op for at prøve at få nogle billeder, men den anden blev tilbage de næste 5 min, men jeg pressede den lidt for meget og den forsvandt ind i skoven igen. Og jeg fik desværre ingen billeder, men det gør jeg på floden!
lørdag den 6. juli 2013
Sungai Wain - Kalimantan
Jeg havde frygtet at det ville blive Way Kambas om igen med diskussion i timevis for at få ad gang til parken. Lokale fugle folk havde fortalt mig at de ikke arrangerer ture der ind mere fordi det simpelthen var for besværligt. Jeg havde derfor hævet 4 mio. så jeg havde penge nok til at bestikke dem for jeg ville se Bornean Peacock-pheasant. Jeg ankom til parkkontoret med taxa blot en times kørsel fra Balikpapan og blev taget i mod med åbne arme og fik hurtigt arrangeret en tur i skoven samme eftermiddag. Der var dog et problem, chefguiden – Agusdin – var ikke hjemme og han havde nøglen til en lille hytte, som var lavet til at turister kunne overnatte i. Jeg fik dem dog overtalt til at jeg kunne spænde min hængekøje op i bongotrommeopbevaringsrummet, hvilket var helt fint. Det skulle nemlig vise sig, da Agusdin kom hjem og fik låst op, at der ikke var blevet gjort rent siden hytten blev bygget, så hængekøjen blev spændt op i mellem døren og vinduet. Næste problem var at få mad. Det eneste sted man kunne købe mad var 20 min kørsel på knallert væk. Derfor blev morgenmaden oftest droppet, middagsmaden var nogle kiks og bananer og så en ordentlig omgang aftensmad. Det blev dog også beder da Agusdin kom tilbage, da han nogle gange tog noget toastbrød og chiliketchup med ud i skoven. Ellers så vænner man sig hurtig til det, det giver en dundrende hovedpine den første dag, men der efter er det okay.
Det sidste problem ved stedet var hygiejne, der var kun beskidt vand at bade i hvilket betød at jeg efter 5 dage kiggede ned ad mig selv, og kunne se hvordan alle mine insektbid og rifter fra torne væskede, var gule og betændte.
Det lyder måske lidt hårdt, men når fuglene er sjældne nok så er det ikke noget problem. Det blev også yderlige besværligt da jeg bare dukkede op – de svare aldrig på mine mails – men man kan helt sikkert få det arrangeret i forvejen så hytten er ren, og få nogle til at lave mad så man er fri for at køre 20 min.
Arterne er meget lig med hvad jeg så i Kambas og Tamanagare, men fugle som jeg bøvlede med disse steder, var almindelige her! Det var arter som Grey-chested Jungle-Flycatcher som jeg kun havde set en fugl før, og her havde jeg på den bedste dag 10. Rufous-taild Shama havde jeg 4 stk. hvor jeg kun havde set en før i Kambas. Fluffy-backed Tit-babbler var daglig, sammen med Garnet Pitta som man konstant kunne høre fløjte fra skovbunden, og ligeledes kunne Banded/black-and-yellow Brodbill. Derudover fik jeg spillet en Great Argus ind, som bare kom susende forbi og fandt ud af at den var blevet narret og forsvandt tilbage i skoven, jeg havde også en hun Crested Partdrige, som jeg godt nok først smed væk som Emerald dove. Over floden samledes hver aften en ordentlig bande sejlere hvor i blandt Grey-rumped Treeswift og Brown-backed Needltail også kom. Af natfugle havde jeg mange Reddish Scops, Blyths frogmouth og så flushede jeg en Brown Wood-owl fra sit day roost, som lande kort i træet foran inden den fløj videre. Jeg havde også et lille party med 6 Bristleheads, 4 Racket-tailed Drongos og 3 Bornean Black Magpie.
 |
| Rufous-tailed Shama |
 |
| Crow-billed Drongo |
 |
| Black-thiged Falconet |
 |
| Black-thiged Falconet |
 |
| Bristlehead |
 |
| Diard's Trogon' |
 |
| Sejler sø |
 |
| Brown-backed Needltail |
 |
| Brown-backed Needltail |
 |
| Fluffy-backed Tit-babbler |
 |
| Greater Leafbird |
 |
| Short-tailed Babbler |
 |
| Garnet Pitta |
Ud over disse fantastisk arter, havde jeg 4 suverænt gode arter, som gør dette sted helt specielt og som kræver og fortjen en lidt længer beskrivelse.
Den første af disse 4 arter jeg så, var Grey-breasted Babbler en sumpspecialist der har en meget lille og pletvis udbredelse, og udover Sungai Wain kender jeg kun til en lokalitet i Brunei. Jeg fandt denne den første eftermiddag og den var som Babbeler oftest super responderende til bånd. Udover denne observation havde jeg 2 andre – med denne i hus mangler jeg kun White-necked for at have set alle babbler jeg har været i områder for.
 |
| Grey-breasted Babbler |
 |
| Grey-breasted Babbler |
Den næste fugl jeg så, som uden til var højdepunktet i Sungai Wain og bliver helt sikkert også et af tures største, var Bornean Peacock-pheasant. Denne fugl er muligvis Borneos mest eftersøgt endem og flotteste, og det kan tælles på to hænder hvor mange hvide der har set arten. De lokale kalder den Ayam utan som betyder Skov høne – og et stort problem, er at den smager godt og derfor bliver jagtet.
Det blev i alt til 4 sete fugle, hvor af de 2 første var meget korte, og kun bestemt på jiss. Men på 5 dagen lykkedes det. Vi sad tidligt morgen på en træstamme i et af de såkaldte ”spot area” men efter en halvtime var intet sket, og vi gjorde klar til at prøve et nyt sted. Men lige i det samme gav den 2 kald langt inde fra skoven. Der var ingen trails i retningen, men hurtigt fik vi os moslet ind og fandt en ny træstamme at sidde på med god udsigt. Jeg fik placeret Agusdin bag nogle palmeblade og jeg selv tog mit camouflagenet på. Efter 15 min var der respons og det var tæt på, men det var ikke det samme som jeg spillede – det var kun et enkelt note kald mens mit var dobbelt. Jeg endte derfor med at tro på at det bare var en abe… lige indtil den kom med det rigtigt kald og jeg blev helt bange for hvad der skal ske, og hvad mit næste træk skulle være. Men heldigvis klarede den det selv. Stiller og roligt kom den nemlig nærmere og nærmere indtil jeg kunne se hovedet komme til syne på toppen af en bakken, men noget var forkert. Da den kort efter stod så jeg kan se hele fuglen var det tydeligt at det blot er en hun, som jo bare ikke er lige så flot som den grønne han.
Den blev ved med at komme nærmere indtil den var helt inde på 10 m før den vendte om og gik roligt tilbage igen. Da den var ude af syne spillede jeg den igen og den responderede og kom langsomt ind endnu en gang, men fuglen kom ikke fra samme retning som det responderende kald gjorde, var der 2? Den tog helt samme tur, ind på 10 m og væk igen. Ufatteligt nok kom den endnu engang ind på helt samme måde, og mens den var aller tættest på blev det klart for mig at der var 2, hvor jeg først så denne hun, så jeg bevægelse og silhuet af en høne. Det er mig helt gådefuldt, men minsandten om den ikke også kom ind for 4. gang på helt samme måde, ind på 10 m og langsomt væk igen. Men da den var på vej væk kom han løbende efter hende. Jeg fik hurtigt kikkerten på den – WOW WOW WOW – det første jeg så var hans hoved med den fineste krone af sølv herefter kom ryggen og halen med de mange øjen til syne inden den blev usselig bag ved et buskads. Heldigvis kom den frem på samme mode to gange mere, inde de forsvandt væk sammen og kom altså ikke tilbage 5. gang! Følgende morgen prøvede jeg samme taktik, men desværre uden held, så det blev ikke til billeder af hannen, men fik nogle som Agusdins kamerafælder havde fanget.
 |
| Bornean Peacock-pheasant |
 |
| Bornean Peacock-pheasant |
 |
| Bornean Peacock-pheasant |
 |
| Bornean Peacock-pheasant |
 |
| Bornean Peacock-pheasant - Camera trap |
 |
| Bornean Peacock-pheasant - Camera trap |
 |
| "The Log" |
 |
| Camp 3 |
Den sidste fugl hørte jeg desværre kun, men bare det at få klarhed over at den var der, var vigtigt. Large Frogmouth, som jeg så på Sumatra – det er indtil nu uden tvivl den vildeste fugl på denne tur og den bliver næppe slået så jeg var træt af ikke at se den igen. Jeg havde minimum 2, men det kan også være der har været 4!! Desværre drev de gæk med mig, og selv om jeg havde dem inde på ca 20 m – og så en stor fugl land i træet lige foran mig mens jeg stod og spillede, gade vide hvad det var – lykkedes det mig ikke, og ved midnat opgav jeg for at finde tilbage til min hængekøje. Dette betyder altså at den eneste grund der skulle være til at tage til Way Kambas, hvis man vel og mærket har været på Sabah, er Bonapart’s nightjar og albinoænder. Hvilke jeg selv gerne ville bytte ud for de andre arte jeg har set i Sungai Wain.
Det var altså Sungai Wain et super fedt sted som klart bør blive et sted flere fuglefolk tager til. For med disse arter kunne der også være arter som, Crestless Fireback, Malayan Honeyguide, Black Partdige, og ja Bonapart’s Nightjar selv om jeg prøvede på den, er den der nok et eller andet sted!
Der er allerede 3 lokale fuglekikkere der har spurgt mig om information om hvad jeg så og hvor, hvilket virkelig er mig en gåde når parken blot ligge 1 time fra lufthavnen og der er så let adgang.
Jeg fortalte Agusdin om hvordan man i Thailand med stor succes havde lavet små pools inde i skoven og på den måde lokket en masse fugle til, og han var meget opsat på at han også ville prøve det. Så jeg håber at komme tilbage i september og tage der første gode billeder af hannen.
Efter en nat i Manado – desværre ingen sjove bøsseeventyr denne gang – tager jeg senere i dag til Tangkoko for at gøre Sulawesi færdig. Og så er det snart ved at være tid til at jeg for besøg og Sabah skal rydes op!
Hav det godt derhjemme, jeg har det fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar