Sarawak og Sabah

Long Lellang var et super fint sted, uden tvivl noget af det fineste skov jeg har birded i. Det ligger placeret stort set på grænsen mellem Indonesien og Sarawak ca 1 time og 20 min i en lille flyver fra Miri.

Ærgerligt syn

Ærgerligt syn x2

Heldigvis så det bedre ud jo længer ind vi kom

Her er vi lige landet i Long Lellang og venter på bagagen

Da det er et så relativt remote sted, er der heller ikke rigtig trails, så ofte hakkede jeg mig vej frem med en machete, og så flugte Gps’en når jeg skulle tilbage. Grunden til jeg var taget her til var især de to sidste endemiske pittaer, Blue-banden- og Baned Pitta som jeg begge fandt uden voldsomme problemer – i hvert fald efter jeg fandt ud af, at de var mere almindelig på den højere del af bjerget. Derudover havde jeg også en Rail-babbler, som kom ind på ca 5 m plus flere hørte! Desværre blev det ikke til hverken Dulit Frogmouth, men den havde jeg nu heller ikke regnet med eller Bornean men den er slet ikke der. Det er Hose’s Broadbill derimod, som var nr.1 target og da en Green Broadbill kom flyvende og landede lige foran mig strøg pulsen i vejret, men den havde desværre ingen blå mave. 

Afslappende birding i middagsheden

Den helt store overraskelse var en syngende Malayan Honeyguide, en af ekstremt svær sydøstasiatisk art, hvilken kom ekstremt hurtigt til bånd, og hang ud i området i over en time inden jeg forlod den. Jeg fandt også Grey-breasted Babbler i en Højde af 723 m og normalt er det en lavlands fugl knyttet til peatswamp.    

Oriental Honey-buzzard

White-tailed Flycatcher

White-tailed Flycatcher

Rufous-tailed Shama

Malayan Honyguide

Malayan Honyguide

Malayan Honyguide

Malayan Honyguide

Malayan Honyguide

Malayan Honyguide

Crested Jay

Blue-banded Pitta

Blue-banded Pitta

Efter dagene i Long Lellang, tog jeg direkte til Lawas, for dagen efter at finde vej til Paya Maga, stedet for Black Oriole. Egentlig vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle komme der til, men da jeg var på vej ud for at finde en firehjulstrækker, stoppede en mand mig, som sad mit i sin morgenmad, og spurgte hvor jeg var på vej hen. Tilfældigvis havde han en firehjulstrækker og kunne køre mig til Long Tuyo, den nærmeste landsby ved Paya Maga. Det gik hverken værre eller bedre end, at hans fætter havde et homestay i Long Tuyo, og hans lillebror var guide når Chien Lee, en lokal fuglekigger kom til på lokaliteten. Desværre havde han ikke tid, men fandt en anden mand som kunne tage mig derop. Det er ca en 3 timers gå tur op af bjerget før der er chance for Oriolen. Det blev desværre 3 våde timer, da det mere eller mindre regnede hele vejen op. Det blev dog til både Mountain Serpent-eagle, Helmeted Hornbill og de første af mange Pygmy White-eye. Og pludselig 200 m inden campen, begynde en Oriole at synge fra toppen af et træ – dette skulle bliver den første af minimum 5 fugle. Vi kom op til lejeren og fik hængt vores hængekøjer op, og så gik jeg ellers på jagt efter Oriolen igen, for at få nogle billeder af den.

Vores lejr 

Dette blev også næste morgens udfordring da jeg ikke lykkedes dagen før, men desværre blev det aldrig til mere end bare dogmefotos da den konsekvent sang fra toppen af det højeste træ. På vejen ned var det allerede blevet varmt, men jeg fandt en familie flok Eye-browed Wren-babbler, som tilsyneladende skulle være en ret sjælden art på Borneo.

Da jeg kom ned fejrede jeg succesen over en øl med guiden hvor efter jeg fik et lift af en pickup der fragtede gasflasker mellem Lawas og landsbyerne.

 

Black Oriole

Cinerious Bulbul

Black Oriole

Black Oriole

Pygmy White-eye

Morgen efter tog jeg så bussen over Sarawak/Sabah grænsen – meget underligt skulle man vise pas – til byen Beaufort hvorfra jeg tog en taxa til Klias Peatswamp Reserve for igen at jagte Scarlet-breasted Flowerpecker og Hook-billed Bulbul, som jeg ikke så i Maludam pga en sindssyg bådman!

Ingen af arten gav sig let op, og da klokken var 13, fandt jeg en bænk for at tage en lur, hvor jeg efter 30 min blev vækket af en Scarlet-breasted Flowerpecker, men desværre så jeg kun røven af den inden den forsvandt ind i skoven. Heldigvis fandt jeg en, nogle timer senere, men desværre var det under et regnvejr, så det blev kun til iso 6400 billeder. De lykkedes mig ikke at finde Bulbul denne dag, så jeg blev nødt til at tage en overnatning der for at finde den tidligt følgende morgen, da jeg hurtigst muligt skulle videre til KK for at flyve til KL.

 

Scarlet-breasted Floewerpecker

Scarlet-breasted Flowerpecker

Det holdte ret hårdt med Bulbulen, men pludselig så jeg noget inde mellem grenene, som kunne være Bullen. Derefter spillede Hook-billed Bulbul, og fluks fløj den direkte mod mig hvor jeg bare kunne se den karakteristiske hale inden den forsvandt videre ind i skoven, uden at gøre et stop. En time senere vendte jeg tilbage til stedet da jeg var på vej tilbage og heldigvis kom den på samme måde flyende til og denne gang lande kort i en busk lige foran mig, hvor jeg nåde at skyde 2 billeder. Mission compleat!

 

Hook-billed Bulbul

I morgen står den så forhåbentlig på en ny kyllingeart – de seneste to måneder har en familieflok Mountain Peacock Pheasents holdt til det samme sted lidt uden for KL centrum hvilket får en chance i morgen. Derefter tager jeg til Fraser med Rusty-naped Pitta, Malayan Whistling-thrush og Marbled Wren-babbler som target arter, inden jeg snart flyver hjem mod Danmark igen.