Flores

Så lakker det mod enden for mit ophold på Flores og det blev desværre kun til en ud af tre uglearter – øv!

For at starte ved begyndelsen så havde jeg lavet en aftale med en lokalguide, Max, som skulle hente mig i lufthavnen og derefter køre til Kisol hvor vi havde 3 overnatninger. Men typisk Indonesien havde de valgt at aflyse flyet mellem Kupang på Timor og Ruteng. Dette betød, at jeg måtte flyve til Bajawa og hyre en taxi derfra. Hen på eftermiddagen ankom jeg så til den lokale familie i Kisol som var utrolig søde, men de kunne desværre intet engelsk så det hele skulle gå igennem Max. Da jeg ankom med mine to store tasker blev jeg bundt på kaffe foran deres lille hus, og snart havde jeg 28 nysgerrige børn siddende i en rundkreds omkring mig. For mange af børnene var det første gang de havde set en hvid mand, så hver gang jeg gik øjenkontakt med en begyndte de at fnise og blev helt genert.

Familien i Kisol - desværre var alle børnene i skole

Vi fik os indlogeret i deres privat hus, og gik derefter af sted mod skoven. Den første fugl vi ser er Flores Hawk-eagle, som ellers kan volde store problemer at få fundet. Videre denne eftermiddag fik vi hurtigt fundet den endemiske krage, Flores Crow og andre fine arter. Men på Flores er det om natten der skal arbejdes hårdt, med tre arter Scops-owl. Det tog ikke mere end 20 min, efter mørkets frembrud, at få den første Moluccan Scops i hus. Kort efter hører vi en Flores Scops så alt virker yderst lovende for de næste 2 nætter og 3 morgner.

Flores Hawk-eagle

Flores Hawk-eagle

Flores Crow

Maluccan Scops-owl

Da vi kom tilbage til fra skoven stod maden klar lige til at gå om bord i. Dem af jer, som kender mig ved hvordan jeg har det med fisk og deres satans ben, så synet af en skål fyldt med små grillet fisk, med hoved og hale, var ikke hvad jeg havde håbet. Ydermere fortæller Max er de har laver ekstra mange, da jeg må spise meget siden jeg er så stor – det lykkedes mig at få fire klemt ned.

Næste morgen ringer vækkeuret lidt i 4, så efter en hurtig kop morgenkaffe var vi igen på vej til skoven. Igen hørte vi et enkelt kald fra en Flores Scops men det var også alt denne morgen. Efter solopgang placerede vi os med udsigt over en stor slugt i håb om at få endnu et kig på Flores Hawk-eagle, men ventetiden var lange og det bliver uden held. Resten af denne morgen var mere eller mindre helt død og det eneste vi komme i nærheden af var et par Elegant Pitta og Russet-capped Tesia, men begge kun hørt!

Black-naped Fruit-dove

Sunda Woodpecker

Efter en gang sen morgenmad og en middagslur havde vi igen kurs mod skoven og dens endemer, men oplevede denne eftermiddag intet, det var helt dødt. Da mørket begynder at falde på beslutte vi os at sætte os til at vente det sted hvor vi hørte Flores Scops om morgenen. Igen hørte vi den en enkelt gang fra præcist samme sted som om morgenen.

Tilbage i lejeren er huset fyldt af nysgerrige naboer og familiemedlemmer, som er komme for at se en turist! Stemningen er heldigvis blevet mere afslappet da de nu har vænnet sig til min tilstedeværelse.

Næste morgen var proceduren den samme og vi satte os til at vente detv sted hvor vi nu havde hørt den to gange. Kort efter kom en Mees’s Nightjar susende over hovedet af os inden den forsvandt ind over skoven igen! Denne fugl missede jeg på Sumba så det var en af targetarterne for Flores. Men underligt nok, responderede den overhovedet ikke på bånd. Både på Sumba og Floeres plejere det ikke at tage mere end 30 sek før de er blevet tiltrukket og vokale, men vi hørte ikke engang en eneste – jeg ved ikke om det har noget med årstiden at gøre, for normalt at det først i juni fuglekiggere besøger området. Lige inden det blev lyst kom en fugl og lande på en vissen gren og kan med det samme se, at det er en Boobook, heldigvis har der kun Brown Boobook på Flores, ellers havde det været svært at bestemme den!   

Da solen var kommet op og fuglene blevet aktive testede jeg for sjov Max og spille Flores Green-pigeon for ham, som de normalt kun ser et sted i samme træ og kun når det er med frugter. Han kan ikke helt greje den, men Lukas, manden i huset hvor vi boede, fortalte at der var mange af den fugl nede ved hans marker, så vi besluttede at give det en chance. Og rigtigt nok, efter at have gået en time vinker Lukas mig hen og peger op i et træ med 21 Green-pegions! Herudover fandt vi blandt andet Elegant Pitta og generelt bare mange fugle i dette åbenland i forhold til skoven.

Flores Green-pigeon

Elegant Pitta

Elegant Pitta

For ikke at gå tilbage beslutter vi os for at gå langs stranden en halvtime hen til en anden lille lokal landsby for at hyre nogle til at køre os tilbage på motorcykler. Ideen lød bedre end den var. Det var kun muligt at finde en motorcykel og vi var 4 der skulle transporteres. Derfor kørte Lukas af sted hjem mod Kisol for at sende tre motorcykler tilbage efter os. Imens sætter Max, driveren og jeg os i et par plasticstol og får snart hver i sær stukket en kokosnød i hånden. Alt i mens vi venter, begynder børnene at få fri for skole, og inden vi forlader landsbyen halvanden time efter havde jeg fået tiltrukket ca. 30 skolebørn i deres fine grønne og hvide uniformer. Man kunne hurtigt fornemme at de på ingen måde heller var vant til hvide.

Den følgende eftermiddag fik jeg Lukas til at lave en sti 100 m ind i skoven til det sted hvorfra vi nu havde hørt Flores Scops 3 gange før. Men da det begyndte at blive mørkt, begyndte det også at blæse. Det betød at jeg fik et 4 m træ i hovedet, og vi blev nødt til at give op – ingen ugler vil være aktive i sådan et vejr.

Følgende morgen var den sidste og herefter kørte vi til Ruteng. På hver sin side af Ruteng ligger henholdsvis Ranamese + Poco Ranaka og Golo Lusang. Disse tre steder besøgte vi i flere omgang og fik set mere elle mindre hvad der var at komme efter. Dog missede vi Bare-thoratede Whistler som vi kun hørte samt både Flores og Wallaces Scops som vi også begge hørte. Arterne vi så disse tre steder var Yellow-browed Dark-eye, Thick-billed Dark-eye, Small Minivet, Scaly-crowened Honyeater og Russet-capped Tesia.

Scaly-crowend Honeyeater

Small Minivet

Efter dette kørte vi til Laboan Bajo med et en-route stop ved Puarlolo for Flores Monarch. Efter en lille time uden at have set noget som helst begyndte vi at gå tilbage mod bilen for at ændre lokalitet, men blot få meter inden vi er ud af skoven, stopper jeg op for at kigge på en Paradise Flycatcher. Snart kommer et par Fantails lidt efter Yellow-rumped Flowerpecker, som var den eneste jeg så godt. Før der til sidste kommer en Flores Monarch, som er meget vimmer og tosser omkring. Den sider på intet tidspunkt stille, så der går noget tid før jeg får et ordentligt kig på den, og desværre ingen fotos.

Nu igen videre mod Hotellet i Laboan Bajo, med et enkelt stop for at fotografere Leaf Lorikeet. Eftermiddagen blev brugt i skoven Pota Vanka som er det bedste sted for Walleces Hanging-parrot, men vi havde intet held denne eftermiddag. Det havde vi derimod næste morgen, hvor vi placerede os i skyggen af et træ mellem to skove i håb om, at se dem flyve fra den ene skov til den anden. Det lykkedes at finde en lille flok på tre fugl som hurtigt pacere forbi os.

Med denne i hus besluttede vi os for at bruge eftermiddagen og aftne i Puarlolo. Dette ligger højere og her burde derfor være chance for at finde uglerne. Vi endte med at sidde hele eftermiddagen i bilen pga. uvejr, men heldigvis stoppede det hen mod aftenstid så det ikke havde nogen betydning for vores owling. Men skoven var stille, helt stille ikke så meget som et eneste kvæk hørte vi. På vejen tilbage mod Laboan Bajo kørte vi op til en telefonmast for at snakke med telefonmastpasseren, som kunne fortælle at omkring år 2000 var der mange ugler, men nu havde de spist dem alle, så de hørte dem kun meget sjældent!

Så var dagen kommet hvor vi skulle til Komodo for at se selvfølgelig Komodo Dragon, men også Yellow-crested Cocatoo. Det var en sejltur på 4 timer, men det var sgu meget lækkert for engangs skyld bare at kunne slappe helt af oven på mange tidlige morgner og sene aftner. Herudover var det helt fantastisk flot at sejle mellem de små grønne øer med delfiner og en enkelt skildpadde, som kom op til overfladen for at få luft.

Heldigvis var jeg den eneste turist denne dag, ellers kan øen være fuldstædigt proppet som dagen efter hvor et krydstogt på 800 personer ville besøge øen. Jeg havde virkelig set frem til at se disse kæmpe varaner, men må indrømme at jeg blev en anelse skuffet. De lå bare og var dovne og rørte først på sig da jeg fik guiden til at prikke til den med hans pind! Papegøjen fandt vi også hurtigt, så der var ingen grund til at jeg havde betalt 5 millioner for en båd med 12 sovepladser, en endagstur til 200.000 havde været rigeligt. Men sådan er det når de kvajpander ikke forstår ordentligt engelsk!

Komodo Dragon

Komodo Dragon

Yellow-crested Cocatoo

Yellow-crested Cocatoo

Nu var turen med Max slut, så jeg besluttede mig for at dykke og tage mit advanced certifikat. Dette var dog en kæmpe joke da det dykkerfirma jeg valgt at tage det ved var vildt uprofessionelle og det endte da også med at de ikke havde flere kunder efter jeg havde gjort mit færdigt. Derudover blev jeg meget skuffet over dykningen da sigtbarheden på intet af de 5 dyk var over 10 m. Men jeg fik taget certifikatet og er klar til Sulawesi som skulle være vildt godt og med garanti for Mandarin Fish!

Great-billed Heron 

Efter at have afsluttet dykning besluttede jeg at tage tilbage til Ruteng for at få set den Bare-thorated Whistler og give uglerne en sidste chance.

Første aften i Golo Lusang fik jeg to Walleces Scops spillet ind på meget tæt hold, men så kom der tre dyttende motorcykler og ødelagde alt – øv! Jeg så derfor frem til næste morgen hvor der intet trafik ville være og troede derfor chancerne var god, men ikke engang en hørte jeg! Da lyset brød frem galte det Whistleren, efter møge og besvær lykkedes det mig efter halvanden time at få den spillet ud af sit træ hvor den sad frit på en gren og sang lige indtil en bil kom susende forbi hvorefter den forsvandt igen.

Bare-thorated Whistler

Herefter kørte jeg til Poco Ranaka hvor planen var at jeg ville blive indtil jeg havde fundet uglerne, men desværre virkede skoven ikke så god til ugler som jeg havde forventet og den lå ca 7 km oppe af bjerget så det var desværre ikke rigtigt muligt. Men jeg havde en fantastisk morgen hvor jeg kl 04.15 godt en time forsinket blev kørt 5 km op af bjerget og så gik jeg i mørke så langt op jeg kunne. Da lyset brød frem satte jeg mig med min madpakke og nød hvordan fuglen startede med at blive aktive samt udsigten til en lille sø. Herefter fortsatte jeg til toppen hvorfra jeg kunne se både Flores’ nord og sydkyst. Herefter begyndte jeg langsomt at gå ned mens jeg fik set en del gode fugle, samt i sær fået set dem godt i forhold til tidligere observationer.

Flores Jungle-flycatcher

White-rumped Kingfisher

White-rumped Kingfisher

White-rumped Kingfisher

Kl 13 begyndte det at regne og jeg gik den sidste time ned i min regnponcho og med min paraply. Da skoven ikke virkede specielt god fik jeg arrangeret en motorcykel til at køre mig til Ranamese hvor jeg ville have et par overnatninger. Dette var stedet hvor uglen blev genopdaget, så her var jeg sikker på at den var. Men da vi nåede frem til parken havde kontoret lukket og jeg havde dermed ikke noget sted at sove. Jeg endte med at blive alvorligt sur på den elendige driver som udmærket vidste at de lukkede kl 18 og vi kom 10 min for sent. Jeg har ham egentlig mest af alt mistænkt for at gøre det med vilje i håb om at jeg så blev nødt til, at tage en til overnatning på hans homestay i Poco Ranaka, derfor fik jeg ham til at køre mig til Ruteng hvor jeg følgende dag tog bussen til Bajawa.

Jeg havde aftalt med Max at jeg skulle komme hjem og se hvordan han både i Bajawa så jeg forlod Ruteng ved middagstid og ankom til Bajawa 5 timer senere – bilen skulle lige på værksted så turen blev 2 timere længer end nødvendigt, Indonesien i en nøddeskal!

Jeg boede ved Max to dage og det var mere end rigeligt! Vi lejede en motorcykel og kørte rundt til de seværdigheder turister normalt kommer til Bajawa for at se. Vi besøgt to landsbyer, som skulle være sådan de oprindelige landsbyer på Flores så ud. Men disse steder var blevet alt for turistet og jeg fandt det egentlig meget mere interessant at besøge Kisol hvor man virkelige kunne fornemme hvordan forholdet til hvide var. Herudover badede vi i nogle hotsprings – så jeg igen blev ren efter at have boet i Poco Ranaka med rotter på badeværelset hvor jeg ikke havde lyst til at bade! Det bedste var egentlig da vi fandt et lille genbrugsmarked hvor jeg købte et par skjorter for 20 kr. Efter denne tid hvor jeg har været mere normal backpackerturist, har jeg fundet ud af hvorfor så mange bare ender med bare at feste igennem – det er jo skedeligt at være backpacker, hvis man ikke har nogen mål!!

Efter at have tosset rundt med Max satte han mig af i lufthavnen, hvor jeg tog flyet til Jakarta for at gøre Java færdig.