Så lakker det mod
enden for mit ophold på Flores og det blev desværre kun til en ud af tre
uglearter – øv!
For at starte ved
begyndelsen så havde jeg lavet en aftale med en lokalguide, Max, som skulle
hente mig i lufthavnen og derefter køre til Kisol hvor vi havde 3 overnatninger.
Men typisk Indonesien havde de valgt at aflyse flyet mellem Kupang på Timor og
Ruteng. Dette betød, at jeg måtte flyve til Bajawa og hyre en taxi derfra. Hen
på eftermiddagen ankom jeg så til den lokale familie i Kisol som var utrolig
søde, men de kunne desværre intet engelsk så det hele skulle gå igennem Max. Da
jeg ankom med mine to store tasker blev jeg bundt på kaffe foran deres lille
hus, og snart havde jeg 28 nysgerrige børn siddende i en rundkreds omkring mig.
For mange af børnene var det første gang de havde set en hvid mand, så hver gang
jeg gik øjenkontakt med en begyndte de at fnise og blev helt genert.
 |
| Familien i Kisol - desværre var alle børnene i skole |
Vi fik os
indlogeret i deres privat hus, og gik derefter af sted mod skoven. Den første
fugl vi ser er Flores Hawk-eagle, som ellers kan volde store problemer at få
fundet. Videre denne eftermiddag fik vi hurtigt fundet den endemiske krage,
Flores Crow og andre fine arter. Men på Flores er det om natten der skal
arbejdes hårdt, med tre arter Scops-owl. Det tog ikke mere end 20 min, efter
mørkets frembrud, at få den første Moluccan Scops i hus. Kort efter hører vi en
Flores Scops så alt virker yderst lovende for de næste 2 nætter og 3 morgner.
 |
| Flores Hawk-eagle |
 |
| Flores Hawk-eagle |
 |
| Flores Crow |
 |
| Maluccan Scops-owl |
Da vi kom tilbage
til fra skoven stod maden klar lige til at gå om bord i. Dem af jer, som kender
mig ved hvordan jeg har det med fisk og deres satans ben, så synet af en skål
fyldt med små grillet fisk, med hoved og hale, var ikke hvad jeg havde håbet.
Ydermere fortæller Max er de har laver ekstra mange, da jeg må spise meget
siden jeg er så stor – det lykkedes mig at få fire klemt ned.
Næste morgen
ringer vækkeuret lidt i 4, så efter en hurtig kop morgenkaffe var vi igen på
vej til skoven. Igen hørte vi et enkelt kald fra en Flores Scops men det var
også alt denne morgen. Efter solopgang placerede vi os med udsigt over en stor
slugt i håb om at få endnu et kig på Flores Hawk-eagle, men ventetiden var
lange og det bliver uden held. Resten af denne morgen var mere eller mindre
helt død og det eneste vi komme i nærheden af var et par Elegant Pitta og
Russet-capped Tesia, men begge kun hørt!
 |
| Black-naped Fruit-dove |
 |
| Sunda Woodpecker |
Efter en gang sen
morgenmad og en middagslur havde vi igen kurs mod skoven og dens endemer, men
oplevede denne eftermiddag intet, det var helt dødt. Da mørket begynder at
falde på beslutte vi os at sætte os til at vente det sted hvor vi hørte Flores
Scops om morgenen. Igen hørte vi den en enkelt gang fra præcist samme sted som om
morgenen.
Tilbage i lejeren
er huset fyldt af nysgerrige naboer og familiemedlemmer, som er komme for at se
en turist! Stemningen er heldigvis blevet mere afslappet da de nu har vænnet
sig til min tilstedeværelse.
Næste morgen var proceduren
den samme og vi satte os til at vente detv sted hvor vi nu havde hørt den to
gange. Kort efter kom en Mees’s Nightjar susende over hovedet af os inden den
forsvandt ind over skoven igen! Denne fugl missede jeg på Sumba så det var en
af targetarterne for Flores. Men underligt nok, responderede den overhovedet
ikke på bånd. Både på Sumba og Floeres plejere det ikke at tage mere end 30 sek
før de er blevet tiltrukket og vokale, men vi hørte ikke engang en eneste – jeg
ved ikke om det har noget med årstiden at gøre, for normalt at det først i juni
fuglekiggere besøger området. Lige inden det blev lyst kom en fugl og lande på
en vissen gren og kan med det samme se, at det er en Boobook, heldigvis har der
kun Brown Boobook på Flores, ellers havde det været svært at bestemme den!
Da solen var
kommet op og fuglene blevet aktive testede jeg for sjov Max og spille Flores
Green-pigeon for ham, som de normalt kun ser et sted i samme træ og kun når det
er med frugter. Han kan ikke helt greje den, men Lukas, manden i huset hvor vi
boede, fortalte at der var mange af den fugl nede ved hans marker, så vi
besluttede at give det en chance. Og rigtigt nok, efter at have gået en time
vinker Lukas mig hen og peger op i et træ med 21 Green-pegions! Herudover fandt
vi blandt andet Elegant Pitta og generelt bare mange fugle i dette åbenland i
forhold til skoven.
 |
| Flores Green-pigeon |
 |
| Elegant Pitta |
 |
| Elegant Pitta |
For ikke at gå
tilbage beslutter vi os for at gå langs stranden en halvtime hen til en anden
lille lokal landsby for at hyre nogle til at køre os tilbage på motorcykler. Ideen
lød bedre end den var. Det var kun muligt at finde en motorcykel og vi var 4 der
skulle transporteres. Derfor kørte Lukas af sted hjem mod Kisol for at sende
tre motorcykler tilbage efter os. Imens sætter Max, driveren og jeg os i et par
plasticstol og får snart hver i sær stukket en kokosnød i hånden. Alt i mens vi
venter, begynder børnene at få fri for skole, og inden vi forlader landsbyen
halvanden time efter havde jeg fået tiltrukket ca. 30 skolebørn i deres fine
grønne og hvide uniformer. Man kunne hurtigt fornemme at de på ingen måde
heller var vant til hvide.
Den følgende
eftermiddag fik jeg Lukas til at lave en sti 100 m ind i skoven til det
sted hvorfra vi nu havde hørt Flores Scops 3 gange før. Men da det begyndte at
blive mørkt, begyndte det også at blæse. Det betød at jeg fik et 4 m træ i hovedet, og vi blev
nødt til at give op – ingen ugler vil være aktive i sådan et vejr.
Følgende morgen
var den sidste og herefter kørte vi til Ruteng. På hver sin side af Ruteng ligger
henholdsvis Ranamese + Poco Ranaka og Golo Lusang. Disse tre steder besøgte vi
i flere omgang og fik set mere elle mindre hvad der var at komme efter. Dog
missede vi Bare-thoratede Whistler som vi kun hørte samt både Flores og
Wallaces Scops som vi også begge hørte. Arterne vi så disse tre steder var
Yellow-browed Dark-eye, Thick-billed Dark-eye, Small Minivet, Scaly-crowened
Honyeater og Russet-capped Tesia.
 |
| Scaly-crowend Honeyeater |
 |
| Small Minivet |
Efter dette kørte
vi til Laboan Bajo med et en-route stop ved Puarlolo for Flores Monarch. Efter
en lille time uden at have set noget som helst begyndte vi at gå tilbage mod
bilen for at ændre lokalitet, men blot få meter inden vi er ud af skoven, stopper
jeg op for at kigge på en Paradise Flycatcher. Snart kommer et par Fantails
lidt efter Yellow-rumped Flowerpecker, som var den eneste jeg så godt. Før der
til sidste kommer en Flores Monarch, som er meget vimmer og tosser omkring. Den
sider på intet tidspunkt stille, så der går noget tid før jeg får et ordentligt
kig på den, og desværre ingen fotos.
Nu igen videre
mod Hotellet i Laboan Bajo, med et enkelt stop for at fotografere Leaf
Lorikeet. Eftermiddagen blev brugt i skoven Pota Vanka som er det bedste sted
for Walleces Hanging-parrot, men vi havde intet held denne eftermiddag. Det
havde vi derimod næste morgen, hvor vi placerede os i skyggen af et træ mellem
to skove i håb om, at se dem flyve fra den ene skov til den anden. Det lykkedes
at finde en lille flok på tre fugl som hurtigt pacere forbi os.
Med denne i hus
besluttede vi os for at bruge eftermiddagen og aftne i Puarlolo. Dette ligger
højere og her burde derfor være chance for at finde uglerne. Vi endte med at
sidde hele eftermiddagen i bilen pga. uvejr, men heldigvis stoppede det hen mod
aftenstid så det ikke havde nogen betydning for vores owling. Men skoven var
stille, helt stille ikke så meget som et eneste kvæk hørte vi. På vejen tilbage
mod Laboan Bajo kørte vi op til en telefonmast for at snakke med
telefonmastpasseren, som kunne fortælle at omkring år 2000 var der mange ugler,
men nu havde de spist dem alle, så de hørte dem kun meget sjældent!
Så var dagen
kommet hvor vi skulle til Komodo for at se selvfølgelig Komodo Dragon, men også
Yellow-crested Cocatoo. Det var en sejltur på 4 timer, men det var sgu meget
lækkert for engangs skyld bare at kunne slappe helt af oven på mange tidlige
morgner og sene aftner. Herudover var det helt fantastisk flot at sejle mellem
de små grønne øer med delfiner og en enkelt skildpadde, som kom op til
overfladen for at få luft.
Heldigvis var jeg
den eneste turist denne dag, ellers kan øen være fuldstædigt proppet som dagen
efter hvor et krydstogt på 800 personer ville besøge øen. Jeg havde virkelig set
frem til at se disse kæmpe varaner, men må indrømme at jeg blev en anelse
skuffet. De lå bare og var dovne og rørte først på sig da jeg fik guiden til at
prikke til den med hans pind! Papegøjen fandt vi også hurtigt, så der var ingen
grund til at jeg havde betalt 5 millioner for en båd med 12 sovepladser, en
endagstur til 200.000 havde været rigeligt. Men sådan er det når de kvajpander
ikke forstår ordentligt engelsk!
 |
| Komodo Dragon |
 |
| Komodo Dragon |
 |
| Yellow-crested Cocatoo |
 |
| Yellow-crested Cocatoo |
Nu var turen med
Max slut, så jeg besluttede mig for at dykke og tage mit advanced certifikat.
Dette var dog en kæmpe joke da det dykkerfirma jeg valgt at tage det ved var
vildt uprofessionelle og det endte da også med at de ikke havde flere kunder
efter jeg havde gjort mit færdigt. Derudover blev jeg meget skuffet over
dykningen da sigtbarheden på intet af de 5 dyk var over 10 m. Men jeg fik taget
certifikatet og er klar til Sulawesi som skulle være vildt godt og med garanti
for Mandarin Fish!
 |
| Great-billed Heron |
Efter at have
afsluttet dykning besluttede jeg at tage tilbage til Ruteng for at få set den
Bare-thorated Whistler og give uglerne en sidste chance.
Første aften i
Golo Lusang fik jeg to Walleces Scops spillet ind på meget tæt hold, men så kom
der tre dyttende motorcykler og ødelagde alt – øv! Jeg så derfor frem til næste
morgen hvor der intet trafik ville være og troede derfor chancerne var god, men
ikke engang en hørte jeg! Da lyset brød frem galte det Whistleren, efter møge
og besvær lykkedes det mig efter halvanden time at få den spillet ud af sit træ
hvor den sad frit på en gren og sang lige indtil en bil kom susende forbi
hvorefter den forsvandt igen.
 |
| Bare-thorated Whistler |
Herefter kørte
jeg til Poco Ranaka hvor planen var at jeg ville blive indtil jeg havde fundet
uglerne, men desværre virkede skoven ikke så god til ugler som jeg havde
forventet og den lå ca 7 km
oppe af bjerget så det var desværre ikke rigtigt muligt. Men jeg havde en
fantastisk morgen hvor jeg kl 04.15 godt en time forsinket blev kørt 5 km op af bjerget og så gik
jeg i mørke så langt op jeg kunne. Da lyset brød frem satte jeg mig med min
madpakke og nød hvordan fuglen startede med at blive aktive samt udsigten til
en lille sø. Herefter fortsatte jeg til toppen hvorfra jeg kunne se både
Flores’ nord og sydkyst. Herefter begyndte jeg langsomt at gå ned mens jeg fik
set en del gode fugle, samt i sær fået set dem godt i forhold til tidligere
observationer.
 |
| Flores Jungle-flycatcher |
 |
| White-rumped Kingfisher |
 |
| White-rumped Kingfisher |
 |
| White-rumped Kingfisher |
Kl 13 begyndte
det at regne og jeg gik den sidste time ned i min regnponcho og med min
paraply. Da skoven ikke virkede specielt god fik jeg arrangeret en motorcykel
til at køre mig til Ranamese hvor jeg ville have et par overnatninger. Dette
var stedet hvor uglen blev genopdaget, så her var jeg sikker på at den var. Men
da vi nåede frem til parken havde kontoret lukket og jeg havde dermed ikke
noget sted at sove. Jeg endte med at blive alvorligt sur på den elendige driver
som udmærket vidste at de lukkede kl 18 og vi kom 10 min for sent. Jeg har ham
egentlig mest af alt mistænkt for at gøre det med vilje i håb om at jeg så blev
nødt til, at tage en til overnatning på hans homestay i Poco Ranaka, derfor fik
jeg ham til at køre mig til Ruteng hvor jeg følgende dag tog bussen til Bajawa.
Jeg havde aftalt
med Max at jeg skulle komme hjem og se hvordan han både i Bajawa så jeg forlod
Ruteng ved middagstid og ankom til Bajawa 5 timer senere – bilen skulle lige på
værksted så turen blev 2 timere længer end nødvendigt, Indonesien i en
nøddeskal!
Jeg boede ved Max
to dage og det var mere end rigeligt! Vi lejede en motorcykel og kørte rundt
til de seværdigheder turister normalt kommer til Bajawa for at se. Vi besøgt to
landsbyer, som skulle være sådan de oprindelige landsbyer på Flores så ud. Men
disse steder var blevet alt for turistet og jeg fandt det egentlig meget mere
interessant at besøge Kisol hvor man virkelige kunne fornemme hvordan forholdet
til hvide var. Herudover badede vi i nogle hotsprings – så jeg igen blev ren
efter at have boet i Poco Ranaka med rotter på badeværelset hvor jeg ikke havde
lyst til at bade! Det bedste var egentlig da vi fandt et lille genbrugsmarked
hvor jeg købte et par skjorter for 20 kr. Efter denne tid hvor jeg har været
mere normal backpackerturist, har jeg fundet ud af hvorfor så mange bare ender
med bare at feste igennem – det er jo skedeligt at være backpacker, hvis man
ikke har nogen mål!!
Efter at have
tosset rundt med Max satte han mig af i lufthavnen, hvor jeg tog flyet til
Jakarta for at gøre Java færdig.
