Sydøstasien: Sumatra

Way Kambas

Efter Kerinci tog vi en bus tilbage til Padang hvorfra vi startede turen mod Way Kambas og Large Frog! Det er ret bøvlet at komme til Kambas da der ikke er nogle flyselskaber der flyver mellem Padang og Bandar Lampung, hvilket betød at vi blev nødt til at flyve til Jakarta først og derefter tilbage til Sumatra. Vi ankom med taxa til landsbyen lige udenfor parken hvor vi indlogerede os på en Eco logdes - med bruser og gode senge så vi kunne for sovet ud!!

Følgende morgen ville vi bare gå en lille tur ind i parken inden vi ved middagstid ville køre de sidste 13 km ind til rangerstationen i Way Kanan, men blev hurtigt stoppet af en ranger, som begyndt at ævle løs om hvor farligt det var på egen hånd at gå ind i skoven uden en bevæbnet ranger fordi der er så mange tiger. Efter lang tids diskussion endte det med vi må opgive og gik derfor en tur i kanten a skoven i håb om bare at finde lidt fugle. Den første fugl vi bliver opmærksom på synger fra en lille række træer mellem vejen og rismarkerne på den anden side. Hurtigt finder vi fuglen og til vores overraskelse en babbler, hvilket ikke var hvad vi havde gættet på. Fra første gang vi fik kikkerten på fuglen virkede den ret interessant, så jeg tog hurtigt en optagelse af den. Erik sagde med det samme at den mindede ham om et billede i en Birdquest rapport af Sumatran Babbler! Sumatran Babbler ses normalt ikke her og er en af grunde til at folk tager på extension turen til Way Titias. Vi fik taget billede af fuglen så vi havde nok til at få den sikkert bestemt.

Venter pt svar på svar fra Rob H, men vurder selv!

Sumatran Babbler

Efter denne fugl birdede vi et par timer mere uden det helt vilde, men vi fandt for første gang Glossy Swiflet’s hvor vi kunne se det blå skær på ryggen i forhold til Cave Swiflet, som har et grønt skær! På vejen tilbage var babbleren stadig samme sted hvor vi tog et sidste kig inden vi gik tilbage for at pakke vores ting for at tage ind til Way Kanan. Dog skulle det vise sig at ende med at tage 3 timer at diskutere med dem omkring en helt vanvittig pris, som hele tiden steg! Det endte endnu engang med at vi tabet diskussionen, og ville vi ind i parken måtte vi betale 1000 kr. Det endte med at vi betalte dem 500 kr og så havde vi kun lov til at gå omkring stationen. Vi håbede på at vi bare kunne bestikke rangerne, til at vi kunne gå rundt alene! Det gik desværre ikke helt efter planen, hvilket betød at vi denne nat sneg os ud for at finde ugler og frømunde! Men det var ikke optimalt, da vi hele tiden var bange for at blive opdaget og dermed sætte den følgende morgen på spil. Denne nat fandt vi Sundas Scops-owl, som var det eneste vi fik at se. Derudover hørte vi Javan(Blyth) Frogmouth, Sunda frogmouth, Gould’s Frogmouth og Reddish Scops-owl, frustrerende, dog fandt vi både Leopard cat og Banded Civit inden vi sneg os til bage og gik i seng.

Sund Scops-owl

Banded Civit

Leopard Cat

Om morgen kunne vi lidt nemmere bare gå ud da alle rangerne stadigvæk sov. Vi hørte igen mange af de samme fugle, men prioriterede at bruge tiden på at søge efter Large Frogmouth og Bornaparts Nightjar. Desværre indhentede lyset os og vi hørte ikke det mindste til nogle af fuglene. Det var ret begrænset hvad jeg manglede af dagaktive fugle, da det er meget de samme, som er i Tama Nagera og på Borneo. Men jeg fik lidt nye arter, bla. Red-naped Trogon, Red-billed Malkoha, Grey-chested Jungle-flychatcer og ikke mindst fik jeg et meget beder kig på Banded Pitta.

Vores birding blev dog ret brat afbrudt da vi hørte en serie skud fra en firecracker i det fjerne og lidt efter at motorcyklerne bliver startet. Vi var blevet opdaget! Heldigvis var vi kun ca 200 m fra stationen så vi prøvede at forklare de tre hidsige ranger at vi bare gik en tur omkring stationen, men de var ikke glade og sandheden var at vi havde været 4 km væk. Vi endte med at måtte pakke vores ting og forlade parken uden at have fundet Chefen!

Red-naped Trogon

Olive-winged Bulbul

Grey-chested Flycatcher

Tilbage på Eco Lodgens var rygtet om at vi havde sneget os ud allerede kommet os i forkøbet. De har heldigvis ikke noget med hinanden at gøre, så de kunne grine af det og forstod godt vores problem. Vi besluttede at hyre Hari, en fugleguide, som er tilknyttet lodgen så vi kunne få styr på natfuglene. Det helt groteske var at det kostede det halve at hyre ham og en bil for en heldag i for hold til hvad vi havde betalt for en ranger og transport til Way Kanan. Mit råd vil der for klart være at hvis man vil til Way Kambas skal man hyre Hari og bo på Eco Lodgens hvor man spiser god mad, har en god seng og varmt vand og betale halvdelen i forhold til at bo i Way Kanan i dårlig sengen, leve af dårligt mad, og have en ubrugelig ranger i røven.

Selvfølgelig gik det i regn denne aften, og vi måtte vente halvanden time i bilen på at det stoppede igen. Det var ret stille denne aften pga. regnen, men vi fik spillet en Javan (Blyth’s) Frogmouth ind som den første natfugl – Blyth’s Frog blev for nogle år siden splitte, men meget tyder på at de er ved at bliver slået sammen igen.

Mig og Erik havde på nuværende tidspunkt birdet 20 time i streg og var helt ud kørte vores balance var ude af drift når vi gik i mørket og hver gang Hari stoppede op for at lytte faldt vi stående i søvn. Men dette ændrede sig med et kald fra en Large Frogmouth, som sad ret tæt på. Hari spillede et par gang tilbage og vi kunne nu høre den ca 20 m fra os. Det var desværre for tæt til at vi kunne lyse den op fra hvor vi stod, så vi gik direkte efter lyde, og fandt den kort efter blot et par meter over jorden. Er ret sikker på at billederne taler for sig selv, men tror roligt jeg kan sige at denne bliver ”bird of the trip”!

Large Frogmouth

Efter 20 min med bæstet forlod vi den for at komme hjem i seng. Næste morgen var vi igen ude med Hari, og trods protester fra Erik fik jeg ham overtalt til at starte kl 4 så vi kunne give Bornapats Nightjar en chance. Og heldigvis fik vi den! Vi havde fortsat 3 timers birding inden vi havde arrangeret transport tilbage til Bandar Lampung. Det lykkedes os at finde nogle rigtig fine arter med 5 Red-bearded Bee-eater og Rufous-Tailed Sharma som de to bedste.

Red-bearded Bee-eater

Rufous-taild Sharm

I bilen på vej til BL var bogen blevet skiftet ud og nu galt det snart arterne på Sulawesi og Halmahera. Vores Sumatra tur endt med et aftensmåltid på Pizzahut inden vi begge faldt om og endelig kunne få en ordentlige nats søvn ovenpå nogle hårde dage i Kambas!

torsdag den 2. maj 2013

Mount Kerinci & Tapan Road

Efter endnu en forfærdig 13 timers bustur fra Leuser til Medan havde vi 4 timer inden vi skulle flyve. Disse 4 timer blev brugt på et billigt hostel hvor vi endelig fik noget søvn. Da vi ankom til Padang tog vi lufthavnsbussen indtil byen hvor vi fandt os et fint homestay som var meget behjælpelige med at arrangere bussen videre til Kerinci.

Følgende dag forlod vi Padang kl 10, godt 2 timer forsinket. Denne tur skulle kun tage 4 timer, det var i hvert fald hvad vi fik at vide i billetlugen – det var dog alt andet end sandt! Busturen tog 8 timer, bilen var lige en smut til mekaniker undervejs og vi sad det meste af tiden 4 mand på hver række – FORFÆRDETLIGT! Dog blev vi mødt med åbne arme af Mr. Subandi og hans kone, som med det sammen gav sig til at lave aftensmad til os. Mr. Subandis homestay er der hvor alle fuglekiggere bor så han vidste lige hvordan vi ville have det, og han sørgede for medpakker og transport op til bjerget hver dag. Mr. Subandi kender også fuglene og vi hyrede ham to dage til Tapan Road som er 2 timers kørsel (12 km) fra Kerinci.

Vi besluttede at vi udover fuglene også ville gå op på toppen af Mount Kerinci. Erik og jeg birdede langsomt hele vejen om til shelter 2 hvor vi mødtes med Paul og guiden – Paul var ikke interesseret i fugle men meget flink! Paul og guiden havde slået telte op og lavet en lille camp. Vi var blot ankommet da en Island Thrush kom hoppende, denne race var tydelige anderledes med gråt hoved i forhold til den race jeg så på Gunung Gede, Java. Efter drosselen forlod vores selskab fik vi redt op og forberedt os på en kold nat i tynde soveposer og 3000 m. Under aftensmaden planlagde vi hvor mange dage vi regner med at være på Kerinci og fandt ud af, at jeg har fødselsdag! Jeg var ret rolig omkring det, men Paul og Erik, som begge er Amerikaner syntes det var det sjoveste at jeg sad helt afslappet på min 21 års fødselsdag og de fortalte begge historier om deres 21 års fødselsdag med kæmpe fest hvor de endelig blev gamle nok til lovligt at drikke alkohol!

Rufous-vented Niltava

Island Thursh

Island Thrush

Næste morgen startede vi kl 3.30 for at nå op på toppen for at se solopgangen. Det var da flot, men stadigvæk intet i for holdt til Flores. Det mest interessante var næsten overblikket over skoven, hvor vi kunne se at den del vi birdede i var den mindste del af hele skoven, og der på den anden side af bjerget bar en kæmpe skov, men umuligt at komme derhen.

Fuglene: Vi havde 3 fantastiske dage på Kerinci hvor vi fandt helt ufattelig mange sjældne fugle. Folk skrive i reporter at Kerinci er et forfærdeligt sted hvor det er svært at få bestemt fuglene og svære trails – dette jokede vi dog en del med, da vi hverken fandt trailsne dårlige eller få fugle!

Highlights: Sumatran Cochoa, som var min target art på bjerget. Vi var langsomt på vej op af bjerget da jeg hørte Cochoa et godt stykke væk vi sætter i løb for at indhente den, men den forsvinder længere og længere væk. Vi beslutter at spise vores madpakker her og vente. 3 timer senere kommer den tilbage og vi er efter den igen. Vi blev desværre overhalet af en flok backpackers der var på vej op af bjerget. I det de passere fuglen stopper den med at kalde. 5 min efter er vi ved at opgive, men jeg spotter en større sort fugl, som kommer flyvende imellem træerne, og for gjort Erik opmærksom på den. Den landede i et træ på en gren lige under trækronen og der sidder den. Male SUMATRAN COCHOA, den er flot i bogen, men intet i forhold til hvordan den er i virkeligheden! Desværre fløj den hurtigt videre så det blev kun til ca 5 sekunder vi havde den, men heldigvis sad den helt frit de 5 sek. Vi var ret vilde efter denne oplevelse og det blev ikke til så mange fugle den næste halve time, som mest gik med at fortælle hinanden hvor fucking seje vi var. I logbøgerne tilbage i tiden kunne vi se at det kun er ca hver 20. der ser den og folk har brugt mere end 15 dage på bjerget uden held! Dog tror jeg den er ved at blive nemmere, da folk er ved at lære hvordan man skal få den.

Samme aften stod den på owling, men vi kunne hører et uvejr komme nærmere så vi havde travlt. Lige inde det blev mørkt kaldte Erik mig hen og pegede op i et træ. En stor sort ting sad oppe i træet og vi kunne ikke helt bliver klar over hvad det var, vi fik sat spotlight på den og så en male Salvadori’s Pheasant, som havde sat sig for natten. Uvejret havde på dette tidspunkt indhentet os så vi begyndte vores vej ud af skoven. På vejen ud gjorde vi et kort stop for Raja’s Scops Owl, som vi med held i regnen fik spillet ind hvor den landede på en lian og kaldte tilbage – god afslutning i regnen!

Salvadori's Pheasent

Efter at have set Cochoan fokuserede vi udelukkende på Schnieder’s Pitta, som kun er i den lave del af skoven. Denne Pitta er klart den sværest jeg har været efter indtil nu. Den reagere overhovedet ikke på bånd og den eneste måde du kan se den på er ved at gå ind i den. Derudover kunne vi læse i gamle logbøger, at den er blevet markant mere sjælden de sidste 10 år. I vores søgen efter denne Giant Pitta lookalike hørte jeg en svag tikkende lyd, men nåede ikke at sige noget inden jeg ser Erik gå mere eller mindre amok og jeg ved hvad han peger på. Hurtigt finder jeg vej hen til ham og spotter med det samme en Wren-babbler, som sidder med ryggen til mig. Først tænkte jeg, at det sagtens kunne være noget andet, men så vender den hovedet og jeg kan se det absurd lange næb! Det næste minut havde vi i selskab med en Sumatran Wren-babbler – Split fra Long-billed – som hoppede rundt blot 4-5 meter fra os!

Efter at have nydt denne fantastiske art fortsatte Pittasøgningen – og det skulle efter nogle timer vise sig at bære fugt! Efter at have gået off trail hele dagen langs en flod uden hverken at have set eller hørt noget til Pittaen bevægede vi os tilbage til stien. Endnu engang kunne vi høre et uvejr komme nærmere. Denne gang besluttede vi os for at forlade skoven så vi kunne være tilbage i læ hos Mr. Subandi inde uvejret ville remme Kerinci, men… På vejen ud bliver vi brat stoppet da en female Schnieder’s Pitta hoppede på stien foran os. Desværre var det kun mig der fik et godt nok kig på den til at kunne lave en sikker bestemmelse inden den hoppede væk fra stien og forsvandt for altid – helt oppe at køre forlader vi skoven i et forfærdeligt torden vejr, men det var sgu lige meget!!

Sumatran Owlet

Tapan Road er stedet for Graceful Pitta. Vi havde hyret Mr. Subandi denne dag hvilket skulle vise sig at være det helt rette! Efter en rigtig fin morgen med rigtig mange fugle gik det endnu en gang i regn. Vi sad derfor inde i bilen og spiste vores frokost, hvorefter Erik og jeg besluttede at tage en lur mens vi ventede på at regnen skulle aftage. Pludselig bliver vi vækket af Mr. Subandi, som åbenbart havde gået og fløjtet efter Pittaen, under sin paraply, den sidste time mens Erik og jeg bare var crashet i bilen. Vi vågner dog hurtigt op og følger efter ham ind i skoven. Vi sætter os til rette og Subandi placere nogle melorme på en lille træstub foran os. Han giver sig til at fløjte igen og 10 min senere har vi en Graceful Pitta på 7 m afstand, desværre regnede det stadig og der var intet lys i bunden af skoven så det blev kun til højiso billeder, men vi klager ikke!

Graceful Pitta

Nu er vi på vej til Way Kambas hvor der forhåbentlig er en masse gode fugle i vente, specielt natfugle – Large Frogmouth!

Rusty-breasted Wren-babbler

Black-and-Crimson Oriol

Sumatran Green-pigeon

Fire-tufted Barbet

Sumatran Trogon

Blyth's Hawk-eagle

Sumatran Drongo

Blue-winged Leafbird

Cream-striped Bulbul

Sumatran Treepie

Temminck's Sunbird

Blue-masked Leafbird

onsdag den 1. maj 2013

Gunung Leuser

Så er første lokalitet overstået det var hårdt og besværligt men betalte sig i sidste enden. Efter at have mødtes med Erik i Medan tog vi en nat bus til bjerget Gunung Leuser. Det var rent tortur – en 13 timers tur på noget de kalder veje samt et sammenstød med en klippevæg. Efter at have nået vores destination havde vi en lille times gåtur ind til en lille jungel loudge – som på ingen måde var luksus. Denne første eftermiddag blev brugt på at kigge os lidt omkring og danne et overblik, hvilket var ret svært da vi hurtigt indså, at der ikke var nogen trails i skoven. Oven på dette havde vi derfor allierede os med en guide så vi kun skulle koncentrere os om, ikke at falde og finde fugle. Skoven var egentlig generelt ret tom for fugle, men efter middagspause krydser vores vej et tog. Erik siger hurtigt, at vi skal have styr på den flok, for der var noget, som lignede en Laughingthursh. Fuglene er et stykke væk og gemmer sig meget, så det tager et stykke tid før vi i munden på hinanden udbryder ”It is fucking them”. Sumatra Laughingthurshen var den eneste grund til vi valgte at tage til dette bjerg, så det var en lettende følelse at se 4-5 hoppe skrattende rundt! Udover disse fantastiske fugle var der også andre bemærkelsesværdige så som: Fire-tufted Barbet, Large Niltava, Golden Babbler, Large Hawk-Cuckoo, Rufos-browed Flycatcher, Grey-breasted Patridge og ikke mindst Orangutang!! Dette var higlightsene fra Gunung Leuser hvor vi brugte to dage inden vi forlod bjerget og satte kursen med Mount Kerinci og Bukit Tapan.