Way Kambas

Efter Kerinci tog vi en bus tilbage til Padang hvorfra vi startede turen mod Way Kambas og Large Frog! Det er ret bøvlet at komme til Kambas da der ikke er nogle flyselskaber der flyver mellem Padang og Bandar Lampung, hvilket betød at vi blev nødt til at flyve til Jakarta først og derefter tilbage til Sumatra. Vi ankom med taxa til landsbyen lige udenfor parken hvor vi indlogerede os på en Eco logdes - med bruser og gode senge så vi kunne for sovet ud!!

Følgende morgen ville vi bare gå en lille tur ind i parken inden vi ved middagstid ville køre de sidste 13 km ind til rangerstationen i Way Kanan, men blev hurtigt stoppet af en ranger, som begyndt at ævle løs om hvor farligt det var på egen hånd at gå ind i skoven uden en bevæbnet ranger fordi der er så mange tiger. Efter lang tids diskussion endte det med vi må opgive og gik derfor en tur i kanten a skoven i håb om bare at finde lidt fugle. Den første fugl vi bliver opmærksom på synger fra en lille række træer mellem vejen og rismarkerne på den anden side. Hurtigt finder vi fuglen og til vores overraskelse en babbler, hvilket ikke var hvad vi havde gættet på. Fra første gang vi fik kikkerten på fuglen virkede den ret interessant, så jeg tog hurtigt en optagelse af den. Erik sagde med det samme at den mindede ham om et billede i en Birdquest rapport af Sumatran Babbler! Sumatran Babbler ses normalt ikke her og er en af grunde til at folk tager på extension turen til Way Titias. Vi fik taget billede af fuglen så vi havde nok til at få den sikkert bestemt.

Sumatran Babbler 

Sumatran Babbler

Sumatran Babbler

Efter denne fugl birdede vi et par timer mere uden det helt vilde, men vi fandt for første gang Glossy Swiflet’s hvor vi kunne se det blå skær på ryggen i forhold til Cave Swiflet, som har et grønt skær! På vejen tilbage var babbleren stadig samme sted hvor vi tog et sidste kig inden vi gik tilbage for at pakke vores ting for at tage ind til Way Kanan. Dog skulle det vise sig at ende med at tage 3 timer at diskutere med dem omkring en helt vanvittig pris, som hele tiden steg! Det endte endnu engang med at vi tabet diskussionen, og ville vi ind i parken måtte vi betale 1000 kr. Det endte med at vi betalte dem 500 kr og så havde vi kun lov til at gå omkring stationen. Vi håbede på at vi bare kunne bestikke rangerne, til at vi kunne gå rundt alene! Det gik desværre ikke helt efter planen, hvilket betød at vi denne nat sneg os ud for at finde ugler og frømunde! Men det var ikke optimalt, da vi hele tiden var bange for at blive opdaget og dermed sætte den følgende morgen på spil. Denne nat fandt vi Sundas Scops-owl, som var det eneste vi fik at se. Derudover hørte vi Javan(Blyth) Frogmouth, Sunda frogmouth, Gould’s Frogmouth og Reddish Scops-owl, frustrerende, dog fandt vi både Leopard cat og Banded Civit inden vi sneg os til bage og gik i seng.

Sund Scops-owl

Banded Civit

Leopard Cat

Om morgen kunne vi lidt nemmere bare gå ud da alle rangerne stadigvæk sov. Vi hørte igen mange af de samme fugle, men prioriterede at bruge tiden på at søge efter Large Frogmouth og Bornaparts Nightjar. Desværre indhentede lyset os og vi hørte ikke det mindste til nogle af fuglene. Det var ret begrænset hvad jeg manglede af dagaktive fugle, da det er meget de samme, som er i Tama Nagera og på Borneo. Men jeg fik lidt nye arter, bla. Red-naped Trogon, Red-billed Malkoha, Grey-chested Jungle-flychatcer og ikke mindst fik jeg et meget beder kig på Banded Pitta.

Vores birding blev dog ret brat afbrudt da vi hørte en serie skud fra en firecracker i det fjerne og lidt efter at motorcyklerne bliver startet. Vi var blevet opdaget! Heldigvis var vi kun ca 200 m fra stationen så vi prøvede at forklare de tre hidsige ranger at vi bare gik en tur omkring stationen, men de var ikke glade og sandheden var at vi havde været 4 km væk. Vi endte med at måtte pakke vores ting og forlade parken uden at have fundet Chefen!             

 

Red-naped Trogon

Olive-winged Bulbul

Grey-chested Flycatcher

Tilbage på Eco Lodgens var rygtet om at vi havde sneget os ud allerede kommet os i forkøbet. De har heldigvis ikke noget med hinanden at gøre, så de kunne grine af det og forstod godt vores problem. Vi besluttede at hyre Hari, en fugleguide, som er tilknyttet lodgen så vi kunne få styr på natfuglene. Det helt groteske var at det kostede det halve at hyre ham og en bil for en heldag i for hold til hvad vi havde betalt for en ranger og transport til Way Kanan. Mit råd vil der for klart være at hvis man vil til Way Kambas skal man hyre Hari og bo på Eco Lodgens hvor man spiser god mad, har en god seng og varmt vand og betale halvdelen i forhold til at bo i Way Kanan i dårlig sengen, leve af dårligt mad, og have en ubrugelig ranger i røven.

Selvfølgelig gik det i regn denne aften, og vi måtte vente halvanden time i bilen på at det stoppede igen. Det var ret stille denne aften pga. regnen, men vi fik spillet en Javan (Blyth’s) Frogmouth ind som den første natfugl – Blyth’s Frog blev for nogle år siden splitte, men meget tyder på at de er ved at bliver slået sammen igen.

Mig og Erik havde på nuværende tidspunkt birdet 20 time i streg og var helt ud kørte vores balance var ude af drift når vi gik i mørket og hver gang Hari stoppede op for at lytte faldt vi stående i søvn. Men dette ændrede sig med et kald fra en Large Frogmouth, som sad ret tæt på. Hari spillede et par gang tilbage og vi kunne nu høre den ca 20 m fra os. Det var desværre for tæt til at vi kunne lyse den op fra hvor vi stod, så vi gik direkte efter lyde, og fandt den kort efter blot et par meter over jorden. Er ret sikker på at billederne taler for sig selv, men tror roligt jeg kan sige at denne bliver ”bird of the trip”!

Large Frogmouth

Large Frogmouth

Large Frogmouth

Large Frogmouth

Efter 20 min med bæstet forlod vi den for at komme hjem i seng. Næste morgen var vi igen ude med Hari, og trods protester fra Erik fik jeg ham overtalt til at starte kl 4 så vi kunne give Bornapats Nightjar en chance. Og heldigvis fik vi den! Vi havde fortsat 3 timers birding inden vi havde arrangeret transport tilbage til Bandar Lampung. Det lykkedes os at finde nogle rigtig fine arter med 5 Red-bearded Bee-eater og Rufous-Tailed Sharma som de to bedste.

Red-bearded Bee-eater

Rufous-taild Sharm

I bilen på vej til BL var bogen blevet skiftet ud og nu galt det snart arterne på Sulawesi og Halmahera. Vores Sumatra tur endt med et aftensmåltid på Pizzahut inden vi begge faldt om og endelig kunne få en ordentlige nats søvn ovenpå nogle hårde dage i Kambas!