Sydøstasien: Foli - Burung Bidadari

Da vi ankom med flyet til Ternate tog vi et par ojeks hen til bådlejet og halvanden time senere var vi på Halmahera. Efter vi var kommet hen til det simple homestay, havde vi håbet på at vi kunne tage en eftermiddags tur til Katu Putih, men vi blev forhindret at et ret så kraftigt regnvejr.

Regnvejr i Sidangoli

Derfor havde vi bredere tid til at få arrangeret en taxa til at køre os fra Sidangoli til Daru tidliget følgende morgen hvorfra vi skulle sejle. Havet kan være ret uroligt op ad dagen, så hvis man vil være sikker på at kunne krydse over, er det en god ide at være der fra morgenstunden. Mens jeg fik vores tasker ud af bilen prøvede Erik at finde en fisker, som ville sejle os over. Problemet var ikke at finde en fisker og hans båd, tvært i mod, men at finde en fisker der ikke tog overpris fordi vi var hvide, det var en sag! Det lykkedes os efter en halvtimes tid af få en båd til 150 kr, overpris, men okay for os – vi ville bare af sted!

Vi håbede på at finde en masse havfugle på vejen over, men det blev desværre kun til lidt terner og lidt fregatfugle langt ude.

På vej til Foli

Da vi ankom til Foli kom en masse nysgerrige unger hurtige til. Vi spurgt efter Jeffery, som er landsbyens chef og en ung mand førte os dertil. Vi blev taget i mod med åbne arme og hurtigt blev et par værelse gjort klar og middagsmaden forberedt. Jeffery snakke ikke engelsk, men hans mor snakker en smule, så det var ikke noget problem at kommunikere med dem. Vi havde 3 overnatninger her og havde på forhånd været meget bekymret for hvordan vi skulle få med og vand. Derfor havde vi transporteret æg, nudler og vand over. Men dette var intet problem, der er flere så butikker hvor man kan købe alt, også øl!

Foli er det mest idylliske jeg har været på denne tur. Det er lige hvad jeg har drømt om, at tage en båd væk fra civilisation, bo ved de lokale og gå ud i skoven for at kigge på Frugtduer, Papegøjer, Pitta og Paradiesfugle – fantastisk!

Efter at have spist satte vi kursen mod skoven, den er godt og vel 2 km væk fra huset. Selvfølgelig havde vi også regn denne eftermiddag, så det var hele tide noget med at pakke udstyr ind og ud at plastik poser, men vi fik set en masse fine fugle. Den første dag på disse steder kan være ret forvirrende da 95% af de fugle man ser er lifer. Derfor blev det mest til, at vi fik styr på alt det almindelige, men vi fandt især en god fugl denne eftermiddag – Halmahera Flowerpecker. Efter at have birded på Sumatra hvor vi hele tiden gik og kiggede ned for at finde jordskulkere, kiggede vi her kun op. Den eneste fugl man skal ind i skoven efter er Ivory-breasted Pitta, ellers kommer alle fuglene flyvende over, eller sidder i toppen af træerne og spiser frugt.

Halmahera Flowerpecker

Blyth's Hornbill

Cinnamon-bellied Imperial Pigeon

Golden Bulbul

Golaith Coucal

Følgende dag fik vi Jeffery til at vise os hen til spillepladsen for Standardwing. Man behøver ikke at få stedet vist frem, det er ret nemt at finde selv, hvis man har information om hvor det er, og der er en sti, der føre lige dertil. Vi kunne med det samme høre fuglen, men at få et kig på den var på ingen mode lige til! Jeg fandt en hun højt i trækronerne men Erik nåde ikke at komme på den, og det skulle tage en time før han så den. Han fandt dog en han, og på dette tidspunkt havde jeg stadigvæk kun set hunnen.

Jeg besluttede mig for at klatre op af en bakke så jeg var mere i niveau med trækronerne mens Erik blev nede. Kort efter jeg er kommet på kalder Erik, at han ser den. Jeg beslutter dog at blive da jeg vurdere at jeg, hvis jeg finder den, ser den bedre heroppe fra. Og det gjorde jeg!!! Efter 45 min hvor den mere eller mindre konstant havde været kaldene 30 m fra mig fik jeg endelig pillet den ud! Jeg havde den her i ca 7 min hvor den gav et fantastisk show. Den grønne farve på bryste, som jeg ikke havde set før, stod helt klart mens den i sin display viftede dem frem og tilbage fra brystet – lige som i fjernsynet – i takt med brystfjerene, viftede den også de lange hvide fjer fra skulderne!!! Helt overvældet vendte jeg tilbage til Erik, som fik samme farve som Standardwingen af bare misundelse, da han så mine fotos og hvor godt jeg havde haft den. Han havde desværre i mellem tiden fundet en White-naped Monarch, som er endemisk og den eneste ”vi” så – men som han sagde, så ville han gerne have byttet den ud!

Standardwing BOP

På vej ud fra spillepladsen blev vi opmærksomme på en Oriole, der kaldte oppe fra et træ. Vi listede langsomt frem ad og fik øje på en anden fugl i samme træ, fik kikkerten på den – ”Dollarbird Dollarbird” – Erik kom kort efter også på den. Her sad den de næste 5-7 min inden den fløj hen over hovedet af os og forsvandt. Purple Dollarbird kan være svær, men de sidste år er den blevet mere reglmæssige efter Birdquest havde 10 år uden observationer af arten.

Purple $bird

Vi nåede ikke lagt inden to sorte fugle komme susende forbi os. De landede kort i toppen af et træ hvor jeg fik et kort kig på den ene, og det lignende, hvad min forventning til Paradise Crow var. Derfor fandt jeg hurtigt stemmen på Ipoden og 2 min efter var de tilbage igen, og nu kunne vi begge få et godt kig på dem samt endelige bestemt.

Paradise Crow

Ellers gik resten af dagen bare med at kigge på farvestrålende endemer, inden mørket faldt på og jagten på target arten, Moluccan Owlet-nightjar gik ind. Frustrerende hørte vi denne nat 2 meget tæt på, men hver gang vi lyste efter dem så vi en mur af grønne blade. Udover disse to hørte vi 4 andre, så der var god håbe for følgende aften! På vej ud spottede jeg pludselige tilfældigvis en fugl i et træ. Ved første øjekast troede vi faktisk at vi havde fundet den, men dette var blot en Large-tailed Nightjar der sad underligt oprejst.

Large-taild Nightjar

Næste morgen gik vi tilbage til spillepladsen, da dette også er et godt sted for pittaen, vi hørte 3 fugle men det lykkedes os ikke at få et kig på nogle af dem selvom vi fik kaldt dem tæt på. Denne dag blev vi desværre endnu engang regnet ud, men dette betød mulighed for middagslur og mere energi til om eftermiddagen hvor vi håbede på at regnen ville være stoppet.

Pittaen var mere eller mindre den første fugl vi hørte efter at være kommet ind i skoven. Vi fandt os et godt sted med udsyn. Efter 15 min er den kommet tæt på, men den ville ikke rigtigt nærmere. Vi kunne de næste 10 min høre den kalde fra samme spot inden Erik fandt den. Desværre blev det uden mig, den fløj væk og stoppede med at kalde!

Opgivende på grådens rand begyndte jeg at spille igen. Ca 7 min tog det før den igen respondere hvor jeg straks efter ser den dybt inden i skoven sidde kaldende på en bambus gren – lettende!! Efter at have taget vores kig besluttede vi os for at bevæge os nærmere. Vi bevægede os langsomt ind af stien meget fokuserede på pittaen, men pludseligt flushede vi en Paradis Kingfisher, som for en stund fik vores og vores kameras opmærksomhed inden vi igen vendt tilbage til pittaen! Det lykkedes desværre ikke at komme rigtig tæt på fuglen, og det var meget mørkt – men helt fantastisk var det!

Ivory-breasted Pitta

Common Paradise-kingfisher

Der var på dette tidspunkt kun ca en time til det blev mørkt, så vi tilbagelagde hurtigt 3 km så vi kom til den del af skoven hvor Halmahera Boobok holder til. Vi ankom til stedet sammen med mørket og blot 10 min senere var der gevinst, den respondere! Pludselig så vi den krydse vej og regnede med at den ville lande i det store træ på den anden side, men vi kunne ikke finde den, selvom vi kunne høre den var der! Kort tid efter krydsede den tilbage, og denne gang fandt vi den i første forsøg – jeg er virkelig vild med Booboks, som er relativt nemme i forhold til Scops! Med den i kassen var det tilbage mod stedet hvor vi natten før havde Owlet-nightjaren!

Halmahera Boobok

Igen var de samme to meget aktive og tætte på vejen, men vi besluttede ikke at spilde tid på dem, og fandt derfor et nyt sted, som så tilpas åbent ud til at vi kunne spotte den, men stadigvæk tæt nok til at den ville lande der. Kort efter vi er begyndt at spille er der svar fra en, men vi kunne ikke finde den med lommelygten før det er for sent – den flyver bare væk fra os og det eneste vi kan konstatere er, at det var en lorte observation af en rufous fase Owlet-nightjar. Heldigvis var det ikke det sidste vi skulle se til arten denne aften. 20 m længere nede af stien prøvede vi igen at spille og denne gang med mere held, den kommer helt tæt på og vi spottede den hurtigt. Den sad bare på en gren og var ikke rigtigt forstyrret af hverken os eller lyset, den sad bare og vendte hovedet engang imellem mens den kaldte. Den gav os selskab i ca 5 min inden den fortsatte nattens jagt.

Moluccan Owlet-nightjar

Næste dag havde vi ikke tid til at kigge fugle inden vi skulle med båden tilbage til Daru og videre til Sidangoli. Vi kom tilbage til homestayet hvor vores tasker stadigvæk stod på samme værelse. Denne eftermiddag lejede vi en motorcykel og kørte til Batu Putih. Ikke overraskende endte vi med at bruge hele eftermiddagen på at sidde i læ, for regnen, under en lille træhytte. Næste morgen havde vi 3 lyse timer inde vi skulle med båden tilbage til Tenate og med fly videre til Makassar på Sulawesi. Skoven så rigtig fin ud selvom vi havde læst det modsatte, og vi så flere Paradise Crows denne morgen end vi gjorde alle dagene i Foli. Derover fandt vi Sombre Kingfisher som var target arten for denne morgen. Ydermere hørte vi 3 pittaer, 1 Standartwing, mange Fruit-dovs og en enkelt Large Cuckoo-dove.

Blue-crowned Fruit-dove

Sombre Kingfisher

Speckeled Imperial Pigeon

Ret presset af tiden og brændstofmangle tilbagelagde vi hurtigt de 12 km ned af bakke mellem skoven og Sidangoli for at kunne nu færgen, så vi kunne nå flyet. Alt gik heldigvis som planlagt trods forsinkelse på båden til Ternate pga motorproblemer og der var heldigvis stadigvæk flybilleter at købe selvom vi ankom blot 50 min før afgang.

Sydøstasien

tirsdag den 21. maj 2013

Foli - Burung Bidadari

2 kommentarer: