Sydøstasien: Mount Kerinci & Tapan Road

Efter endnu en forfærdig 13 timers bustur fra Leuser til Medan havde vi 4 timer inden vi skulle flyve. Disse 4 timer blev brugt på et billigt hostel hvor vi endelig fik noget søvn. Da vi ankom til Padang tog vi lufthavnsbussen indtil byen hvor vi fandt os et fint homestay som var meget behjælpelige med at arrangere bussen videre til Kerinci.

Følgende dag forlod vi Padang kl 10, godt 2 timer forsinket. Denne tur skulle kun tage 4 timer, det var i hvert fald hvad vi fik at vide i billetlugen – det var dog alt andet end sandt! Busturen tog 8 timer, bilen var lige en smut til mekaniker undervejs og vi sad det meste af tiden 4 mand på hver række – FORFÆRDETLIGT! Dog blev vi mødt med åbne arme af Mr. Subandi og hans kone, som med det sammen gav sig til at lave aftensmad til os. Mr. Subandis homestay er der hvor alle fuglekiggere bor så han vidste lige hvordan vi ville have det, og han sørgede for medpakker og transport op til bjerget hver dag. Mr. Subandi kender også fuglene og vi hyrede ham to dage til Tapan Road som er 2 timers kørsel (12 km) fra Kerinci.

Vi besluttede at vi udover fuglene også ville gå op på toppen af Mount Kerinci. Erik og jeg birdede langsomt hele vejen om til shelter 2 hvor vi mødtes med Paul og guiden – Paul var ikke interesseret i fugle men meget flink! Paul og guiden havde slået telte op og lavet en lille camp. Vi var blot ankommet da en Island Thrush kom hoppende, denne race var tydelige anderledes med gråt hoved i forhold til den race jeg så på Gunung Gede, Java. Efter drosselen forlod vores selskab fik vi redt op og forberedt os på en kold nat i tynde soveposer og 3000 m. Under aftensmaden planlagde vi hvor mange dage vi regner med at være på Kerinci og fandt ud af, at jeg har fødselsdag! Jeg var ret rolig omkring det, men Paul og Erik, som begge er Amerikaner syntes det var det sjoveste at jeg sad helt afslappet på min 21 års fødselsdag og de fortalte begge historier om deres 21 års fødselsdag med kæmpe fest hvor de endelig blev gamle nok til lovligt at drikke alkohol!

Rufous-vented Niltava

Island Thursh

Island Thrush

Næste morgen startede vi kl 3.30 for at nå op på toppen for at se solopgangen. Det var da flot, men stadigvæk intet i for holdt til Flores. Det mest interessante var næsten overblikket over skoven, hvor vi kunne se at den del vi birdede i var den mindste del af hele skoven, og der på den anden side af bjerget bar en kæmpe skov, men umuligt at komme derhen.

Fuglene: Vi havde 3 fantastiske dage på Kerinci hvor vi fandt helt ufattelig mange sjældne fugle. Folk skrive i reporter at Kerinci er et forfærdeligt sted hvor det er svært at få bestemt fuglene og svære trails – dette jokede vi dog en del med, da vi hverken fandt trailsne dårlige eller få fugle!

Highlights: Sumatran Cochoa, som var min target art på bjerget. Vi var langsomt på vej op af bjerget da jeg hørte Cochoa et godt stykke væk vi sætter i løb for at indhente den, men den forsvinder længere og længere væk. Vi beslutter at spise vores madpakker her og vente. 3 timer senere kommer den tilbage og vi er efter den igen. Vi blev desværre overhalet af en flok backpackers der var på vej op af bjerget. I det de passere fuglen stopper den med at kalde. 5 min efter er vi ved at opgive, men jeg spotter en større sort fugl, som kommer flyvende imellem træerne, og for gjort Erik opmærksom på den. Den landede i et træ på en gren lige under trækronen og der sidder den. Male SUMATRAN COCHOA, den er flot i bogen, men intet i forhold til hvordan den er i virkeligheden! Desværre fløj den hurtigt videre så det blev kun til ca 5 sekunder vi havde den, men heldigvis sad den helt frit de 5 sek. Vi var ret vilde efter denne oplevelse og det blev ikke til så mange fugle den næste halve time, som mest gik med at fortælle hinanden hvor fucking seje vi var. I logbøgerne tilbage i tiden kunne vi se at det kun er ca hver 20. der ser den og folk har brugt mere end 15 dage på bjerget uden held! Dog tror jeg den er ved at blive nemmere, da folk er ved at lære hvordan man skal få den.

Samme aften stod den på owling, men vi kunne hører et uvejr komme nærmere så vi havde travlt. Lige inde det blev mørkt kaldte Erik mig hen og pegede op i et træ. En stor sort ting sad oppe i træet og vi kunne ikke helt bliver klar over hvad det var, vi fik sat spotlight på den og så en male Salvadori’s Pheasant, som havde sat sig for natten. Uvejret havde på dette tidspunkt indhentet os så vi begyndte vores vej ud af skoven. På vejen ud gjorde vi et kort stop for Raja’s Scops Owl, som vi med held i regnen fik spillet ind hvor den landede på en lian og kaldte tilbage – god afslutning i regnen!

Salvadori's Pheasent

Efter at have set Cochoan fokuserede vi udelukkende på Schnieder’s Pitta, som kun er i den lave del af skoven. Denne Pitta er klart den sværest jeg har været efter indtil nu. Den reagere overhovedet ikke på bånd og den eneste måde du kan se den på er ved at gå ind i den. Derudover kunne vi læse i gamle logbøger, at den er blevet markant mere sjælden de sidste 10 år. I vores søgen efter denne Giant Pitta lookalike hørte jeg en svag tikkende lyd, men nåede ikke at sige noget inden jeg ser Erik gå mere eller mindre amok og jeg ved hvad han peger på. Hurtigt finder jeg vej hen til ham og spotter med det samme en Wren-babbler, som sidder med ryggen til mig. Først tænkte jeg, at det sagtens kunne være noget andet, men så vender den hovedet og jeg kan se det absurd lange næb! Det næste minut havde vi i selskab med en Sumatran Wren-babbler – Split fra Long-billed – som hoppede rundt blot 4-5 meter fra os!

Efter at have nydt denne fantastiske art fortsatte Pittasøgningen – og det skulle efter nogle timer vise sig at bære fugt! Efter at have gået off trail hele dagen langs en flod uden hverken at have set eller hørt noget til Pittaen bevægede vi os tilbage til stien. Endnu engang kunne vi høre et uvejr komme nærmere. Denne gang besluttede vi os for at forlade skoven så vi kunne være tilbage i læ hos Mr. Subandi inde uvejret ville remme Kerinci, men… På vejen ud bliver vi brat stoppet da en female Schnieder’s Pitta hoppede på stien foran os. Desværre var det kun mig der fik et godt nok kig på den til at kunne lave en sikker bestemmelse inden den hoppede væk fra stien og forsvandt for altid – helt oppe at køre forlader vi skoven i et forfærdeligt torden vejr, men det var sgu lige meget!!

Sumatran Owlet

Tapan Road er stedet for Graceful Pitta. Vi havde hyret Mr. Subandi denne dag hvilket skulle vise sig at være det helt rette! Efter en rigtig fin morgen med rigtig mange fugle gik det endnu en gang i regn. Vi sad derfor inde i bilen og spiste vores frokost, hvorefter Erik og jeg besluttede at tage en lur mens vi ventede på at regnen skulle aftage. Pludselig bliver vi vækket af Mr. Subandi, som åbenbart havde gået og fløjtet efter Pittaen, under sin paraply, den sidste time mens Erik og jeg bare var crashet i bilen. Vi vågner dog hurtigt op og følger efter ham ind i skoven. Vi sætter os til rette og Subandi placere nogle melorme på en lille træstub foran os. Han giver sig til at fløjte igen og 10 min senere har vi en Graceful Pitta på 7 m afstand, desværre regnede det stadig og der var intet lys i bunden af skoven så det blev kun til højiso billeder, men vi klager ikke!