Flores
Så lakker det mod enden for mit ophold på Flores og det blev desværre kun til en ud af tre uglearter – øv!
For at starte ved begyndelsen så havde jeg lavet en aftale med en lokalguide, Max, som skulle hente mig i lufthavnen og derefter køre til Kisol hvor vi havde 3 overnatninger. Men typisk Indonesien havde de valgt at aflyse flyet mellem Kupang på Timor og Ruteng. Dette betød, at jeg måtte flyve til Bajawa og hyre en taxi derfra. Hen på eftermiddagen ankom jeg så til den lokale familie i Kisol som var utrolig søde, men de kunne desværre intet engelsk så det hele skulle gå igennem Max. Da jeg ankom med mine to store tasker blev jeg bundt på kaffe foran deres lille hus, og snart havde jeg 28 nysgerrige børn siddende i en rundkreds omkring mig. For mange af børnene var det første gang de havde set en hvid mand, så hver gang jeg gik øjenkontakt med en begyndte de at fnise og blev helt genert.
 |
| Familien i Kisol - desværre var alle børnene i skole |
Vi fik os indlogeret i deres privat hus, og gik derefter af sted mod skoven. Den første fugl vi ser er Flores Hawk-eagle, som ellers kan volde store problemer at få fundet. Videre denne eftermiddag fik vi hurtigt fundet den endemiske krage, Flores Crow og andre fine arter. Men på Flores er det om natten der skal arbejdes hårdt, med tre arter Scops-owl. Det tog ikke mere end 20 min, efter mørkets frembrud, at få den første Moluccan Scops i hus. Kort efter hører vi en Flores Scops så alt virker yderst lovende for de næste 2 nætter og 3 morgner.
 |
| Flores Hawk-eagle |
 |
| Flores Hawk-eagle |
 |
| Flores Crow |
 |
| Maluccan Scops-owl |
Da vi kom tilbage til fra skoven stod maden klar lige til at gå om bord i. Dem af jer, som kender mig ved hvordan jeg har det med fisk og deres satans ben, så synet af en skål fyldt med små grillet fisk, med hoved og hale, var ikke hvad jeg havde håbet. Ydermere fortæller Max er de har laver ekstra mange, da jeg må spise meget siden jeg er så stor – det lykkedes mig at få fire klemt ned.
Næste morgen ringer vækkeuret lidt i 4, så efter en hurtig kop morgenkaffe var vi igen på vej til skoven. Igen hørte vi et enkelt kald fra en Flores Scops men det var også alt denne morgen. Efter solopgang placerede vi os med udsigt over en stor slugt i håb om at få endnu et kig på Flores Hawk-eagle, men ventetiden var lange og det bliver uden held. Resten af denne morgen var mere eller mindre helt død og det eneste vi komme i nærheden af var et par Elegant Pitta og Russet-capped Tesia, men begge kun hørt!
 |
| Black-naped Fruit-dove |
 |
| Sunda Woodpecker |
Efter en gang sen morgenmad og en middagslur havde vi igen kurs mod skoven og dens endemer, men oplevede denne eftermiddag intet, det var helt dødt. Da mørket begynder at falde på beslutte vi os at sætte os til at vente det sted hvor vi hørte Flores Scops om morgenen. Igen hørte vi den en enkelt gang fra præcist samme sted som om morgenen.
Tilbage i lejeren er huset fyldt af nysgerrige naboer og familiemedlemmer, som er komme for at se en turist! Stemningen er heldigvis blevet mere afslappet da de nu har vænnet sig til min tilstedeværelse.
Næste morgen var proceduren den samme og vi satte os til at vente detv sted hvor vi nu havde hørt den to gange. Kort efter kom en Mees’s Nightjar susende over hovedet af os inden den forsvandt ind over skoven igen! Denne fugl missede jeg på Sumba så det var en af targetarterne for Flores. Men underligt nok, responderede den overhovedet ikke på bånd. Både på Sumba og Floeres plejere det ikke at tage mere end 30 sek før de er blevet tiltrukket og vokale, men vi hørte ikke engang en eneste – jeg ved ikke om det har noget med årstiden at gøre, for normalt at det først i juni fuglekiggere besøger området. Lige inden det blev lyst kom en fugl og lande på en vissen gren og kan med det samme se, at det er en Boobook, heldigvis har der kun Brown Boobook på Flores, ellers havde det været svært at bestemme den!
Da solen var kommet op og fuglene blevet aktive testede jeg for sjov Max og spille Flores Green-pigeon for ham, som de normalt kun ser et sted i samme træ og kun når det er med frugter. Han kan ikke helt greje den, men Lukas, manden i huset hvor vi boede, fortalte at der var mange af den fugl nede ved hans marker, så vi besluttede at give det en chance. Og rigtigt nok, efter at have gået en time vinker Lukas mig hen og peger op i et træ med 21 Green-pegions! Herudover fandt vi blandt andet Elegant Pitta og generelt bare mange fugle i dette åbenland i forhold til skoven.
 |
| Flores Green-pigeon |
 |
| Elegant Pitta |
 |
| Elegant Pitta |
For ikke at gå tilbage beslutter vi os for at gå langs stranden en halvtime hen til en anden lille lokal landsby for at hyre nogle til at køre os tilbage på motorcykler. Ideen lød bedre end den var. Det var kun muligt at finde en motorcykel og vi var 4 der skulle transporteres. Derfor kørte Lukas af sted hjem mod Kisol for at sende tre motorcykler tilbage efter os. Imens sætter Max, driveren og jeg os i et par plasticstol og får snart hver i sær stukket en kokosnød i hånden. Alt i mens vi venter, begynder børnene at få fri for skole, og inden vi forlader landsbyen halvanden time efter havde jeg fået tiltrukket ca. 30 skolebørn i deres fine grønne og hvide uniformer. Man kunne hurtigt fornemme at de på ingen måde heller var vant til hvide.
Den følgende eftermiddag fik jeg Lukas til at lave en sti 100 m ind i skoven til det sted hvorfra vi nu havde hørt Flores Scops 3 gange før. Men da det begyndte at blive mørkt, begyndte det også at blæse. Det betød at jeg fik et 4 m træ i hovedet, og vi blev nødt til at give op – ingen ugler vil være aktive i sådan et vejr.
Følgende morgen var den sidste og herefter kørte vi til Ruteng. På hver sin side af Ruteng ligger henholdsvis Ranamese + Poco Ranaka og Golo Lusang. Disse tre steder besøgte vi i flere omgang og fik set mere elle mindre hvad der var at komme efter. Dog missede vi Bare-thoratede Whistler som vi kun hørte samt både Flores og Wallaces Scops som vi også begge hørte. Arterne vi så disse tre steder var Yellow-browed Dark-eye, Thick-billed Dark-eye, Small Minivet, Scaly-crowened Honyeater og Russet-capped Tesia.
 |
| Scaly-crowend Honeyeater |
 |
| Small Minivet |
Efter dette kørte vi til Laboan Bajo med et en-route stop ved Puarlolo for Flores Monarch. Efter en lille time uden at have set noget som helst begyndte vi at gå tilbage mod bilen for at ændre lokalitet, men blot få meter inden vi er ud af skoven, stopper jeg op for at kigge på en Paradise Flycatcher. Snart kommer et par Fantails lidt efter Yellow-rumped Flowerpecker, som var den eneste jeg så godt. Før der til sidste kommer en Flores Monarch, som er meget vimmer og tosser omkring. Den sider på intet tidspunkt stille, så der går noget tid før jeg får et ordentligt kig på den, og desværre ingen fotos.
Nu igen videre mod Hotellet i Laboan Bajo, med et enkelt stop for at fotografere Leaf Lorikeet. Eftermiddagen blev brugt i skoven Pota Vanka som er det bedste sted for Walleces Hanging-parrot, men vi havde intet held denne eftermiddag. Det havde vi derimod næste morgen, hvor vi placerede os i skyggen af et træ mellem to skove i håb om, at se dem flyve fra den ene skov til den anden. Det lykkedes at finde en lille flok på tre fugl som hurtigt pacere forbi os.
Med denne i hus besluttede vi os for at bruge eftermiddagen og aftne i Puarlolo. Dette ligger højere og her burde derfor være chance for at finde uglerne. Vi endte med at sidde hele eftermiddagen i bilen pga. uvejr, men heldigvis stoppede det hen mod aftenstid så det ikke havde nogen betydning for vores owling. Men skoven var stille, helt stille ikke så meget som et eneste kvæk hørte vi. På vejen tilbage mod Laboan Bajo kørte vi op til en telefonmast for at snakke med telefonmastpasseren, som kunne fortælle at omkring år 2000 var der mange ugler, men nu havde de spist dem alle, så de hørte dem kun meget sjældent!
Så var dagen kommet hvor vi skulle til Komodo for at se selvfølgelig Komodo Dragon, men også Yellow-crested Cocatoo. Det var en sejltur på 4 timer, men det var sgu meget lækkert for engangs skyld bare at kunne slappe helt af oven på mange tidlige morgner og sene aftner. Herudover var det helt fantastisk flot at sejle mellem de små grønne øer med delfiner og en enkelt skildpadde, som kom op til overfladen for at få luft.
Heldigvis var jeg den eneste turist denne dag, ellers kan øen være fuldstædigt proppet som dagen efter hvor et krydstogt på 800 personer ville besøge øen. Jeg havde virkelig set frem til at se disse kæmpe varaner, men må indrømme at jeg blev en anelse skuffet. De lå bare og var dovne og rørte først på sig da jeg fik guiden til at prikke til den med hans pind! Papegøjen fandt vi også hurtigt, så der var ingen grund til at jeg havde betalt 5 millioner for en båd med 12 sovepladser, en endagstur til 200.000 havde været rigeligt. Men sådan er det når de kvajpander ikke forstår ordentligt engelsk!
 |
| Komodo Dragon |
 |
| Komodo Dragon |
 |
| Yellow-crested Cocatoo |
 |
| Yellow-crested Cocatoo |
Nu var turen med Max slut, så jeg besluttede mig for at dykke og tage mit advanced certifikat. Dette var dog en kæmpe joke da det dykkerfirma jeg valgt at tage det ved var vildt uprofessionelle og det endte da også med at de ikke havde flere kunder efter jeg havde gjort mit færdigt. Derudover blev jeg meget skuffet over dykningen da sigtbarheden på intet af de 5 dyk var over 10 m . Men jeg fik taget certifikatet og er klar til Sulawesi som skulle være vildt godt og med garanti for Mandarin Fish!
 |
| Great-billed Heron |
Efter at have afsluttet dykning besluttede jeg at tage tilbage til Ruteng for at få set den Bare-thorated Whistler og give uglerne en sidste chance.
Første aften i Golo Lusang fik jeg to Walleces Scops spillet ind på meget tæt hold, men så kom der tre dyttende motorcykler og ødelagde alt – øv! Jeg så derfor frem til næste morgen hvor der intet trafik ville være og troede derfor chancerne var god, men ikke engang en hørte jeg! Da lyset brød frem galte det Whistleren, efter møge og besvær lykkedes det mig efter halvanden time at få den spillet ud af sit træ hvor den sad frit på en gren og sang lige indtil en bil kom susende forbi hvorefter den forsvandt igen.
 |
| Bare-thorated Whistler |
Herefter kørte jeg til Poco Ranaka hvor planen var at jeg ville blive indtil jeg havde fundet uglerne, men desværre virkede skoven ikke så god til ugler som jeg havde forventet og den lå ca 7 km oppe af bjerget så det var desværre ikke rigtigt muligt. Men jeg havde en fantastisk morgen hvor jeg kl 04.15 godt en time forsinket blev kørt 5 km op af bjerget og så gik jeg i mørke så langt op jeg kunne. Da lyset brød frem satte jeg mig med min madpakke og nød hvordan fuglen startede med at blive aktive samt udsigten til en lille sø. Herefter fortsatte jeg til toppen hvorfra jeg kunne se både Flores’ nord og sydkyst. Herefter begyndte jeg langsomt at gå ned mens jeg fik set en del gode fugle, samt i sær fået set dem godt i forhold til tidligere observationer.
 |
| Flores Jungle-flycatcher |
 |
| White-rumped Kingfisher |
 |
| White-rumped Kingfisher |
 |
| White-rumped Kingfisher |
 |
  |
Kl 13 begyndte det at regne og jeg gik den sidste time ned i min regnponcho og med min paraply. Da skoven ikke virkede specielt god fik jeg arrangeret en motorcykel til at køre mig til Ranamese hvor jeg ville have et par overnatninger. Dette var stedet hvor uglen blev genopdaget, så her var jeg sikker på at den var. Men da vi nåede frem til parken havde kontoret lukket og jeg havde dermed ikke noget sted at sove. Jeg endte med at blive alvorligt sur på den elendige driver som udmærket vidste at de lukkede kl 18 og vi kom 10 min for sent. Jeg har ham egentlig mest af alt mistænkt for at gøre det med vilje i håb om at jeg så blev nødt til, at tage en til overnatning på hans homestay i Poco Ranaka, derfor fik jeg ham til at køre mig til Ruteng hvor jeg følgende dag tog bussen til Bajawa.
Jeg havde aftalt med Max at jeg skulle komme hjem og se hvordan han både i Bajawa så jeg forlod Ruteng ved middagstid og ankom til Bajawa 5 timer senere – bilen skulle lige på værksted så turen blev 2 timere længer end nødvendigt, Indonesien i en nøddeskal!
Jeg boede ved Max to dage og det var mere end rigeligt! Vi lejede en motorcykel og kørte rundt til de seværdigheder turister normalt kommer til Bajawa for at se. Vi besøgt to landsbyer, som skulle være sådan de oprindelige landsbyer på Flores så ud. Men disse steder var blevet alt for turistet og jeg fandt det egentlig meget mere interessant at besøge Kisol hvor man virkelige kunne fornemme hvordan forholdet til hvide var. Herudover badede vi i nogle hotsprings – så jeg igen blev ren efter at have boet i Poco Ranaka med rotter på badeværelset hvor jeg ikke havde lyst til at bade! Det bedste var egentlig da vi fandt et lille genbrugsmarked hvor jeg købte et par skjorter for 20 kr. Efter denne tid hvor jeg har været mere normal backpackerturist, har jeg fundet ud af hvorfor så mange bare ender med bare at feste igennem – det er jo skedeligt at være backpacker, hvis man ikke har nogen mål!!
Efter at have tosset rundt med Max satte han mig af i lufthavnen, hvor jeg tog flyet til Jakarta for at gøre Java færdig.
lørdag den 2. marts 2013
Timor
Så har jeg sidste dag på Timor, for denne gang, inden jeg i morgen tidlig flyver til Ruteng på Flores, som er sidste stor i Lesser Sundas. Desværre betød lidt vejr problemer og lidt ustadig mave at jeg blev nødt til at ændre i planerne, hvilket betyder at jeg ikke er færdig med Timor, men kommer tilbage hertil i løbet af de næste 5 måneder.
En Cyklon har lige side jeg ankom hærget øen og skaderne var mange. Når vi tidligt om morgen kørte af sted til Bipolo og Champlong, godt og vel en times kørsel væk, kunne vi virkelig fornemme hvor store kræfter der var i spil. Hele vejen kørte vi mere eller mindre slalom pga. væltede træer og et hus havde i løbet af natten også mistet taget som lå og fyldte hele kørebanan, så bilerne var tvunget til at køre over det, for at passere. Dette uvejr gjorde også at båden til øen Roti var aflyst på ubestemt tid og jeg kom der for ikke derover.
Herudover fik jeg problemer med mave og lå i sengen i 3 dage før jeg igen var klar til at kigge fugle. Men efter jeg var blevet rask, var der ikke tid til at tage til Gunung Mutis, et bjerg godt og vel en dagsrejse væk. Derfor aftalte jeg med Ony at jeg kommer tilbage om nogle måneder og så gør vi Roti og Mutis.
Champlong er en lille klat regnskov der lægger i forlængelse af en lille lokal landsby, men her er ret så fuglerigt. Elegant Pitta hørtes mere elle mindre konstant og var ufattelig nemme at spille ind, første gang kom den og landede indenfor nærafstanden på min kikkert – i alt så jeg omkring 7 fugle og det var uden nogen særlig indsats. Herudover fandt jeg andre gode art som: White-bellied Bushchat, Bar-necked Cockoo-dove, Timor Stubtail, Buff-banded Thicket-warbler, Speckled og Island Monarch, overflyvende Timor Black-pigeon, Timor Blue Flycatcher, Sunda Bush-warbler og ikke mindst Black-banded Flycatcher, som jeg brugt 3 timer i bambusskov på at finde, til gengæld var det super fedt da den poppede op i kikkerten!
 |
| Elegant Pitta |
 |
| White-bellied Bushchat |
 |
| Black-banded Flycatcher |
Bipolo er noget helt andet, og jeg brød mig egentlig ikke særlig meget om stedet. Skoven er kun 1,5 km lang og man går på en meget trafikeret hovedvej, men fuglene er her! Jeg fandt, ud over mange af de samme arter som i Champlong: Timor Figbird, Timor Freierbird, Plain Gerygone, Rose-crowend Fruit-dove, Black-backed Fruit-dove og Timor Boobook – også denne Boobook var meget medgørelig.I rismarkerne lige bag Bipolo fandt jeg: Five-coloured Munia, Timor Sparrow samt de to australier Withe-faced Heron og Black-faced Wood-swallow.
 |
| Black-backed Fruit-dove |
 |
| Timor Boobook |
 |
| Timor Boobook |
 |
| Five-coloured Munia |
 |
| Five-coloured Munia |
 |
| Timor Sparrow |
 |
| White-faced Heron |
Barati ligger en lille halv time fra Bipolo, og vi besøgte sted ligesom mange andre, i håb om at finde Pink-necked Imperial-pigeon og den endemiske Olive-shouldered Parrot. Blot efter en time var jeg lykkedes med begge arter og kørte derfor tilbage mod Bipolo. Dog blev i opholdt et par gang under vejs, bla. af en Black-banded Flycatcher set fra bilen i en stor Bambus – dette var første gang Ony havde set den uden for Champlong. Derudover stoppede vi ved nogle gamle rismarker, der pga. uvejret var blevet oversvømmet og nu gode for vadefugle. Jeg fandt her flere australier: Australien Pelican og Red-capped Plover, Little Pied Cormorant – plus – Grey-tailed Tattler, Terek Sandpiper samt mange almindeligheder, men ny for mig på Lesser Sundas.
 |
| Olive-Shouldered Parrot |
Da jeg var ved at være ovenpå efter mit maveonde fik jeg mig placeret i en bar helt ud til vandet over jeg brugte en formiddag på at se hvad cyklonen havde fået presset ind i vigen. Jeg havde ingen forventning til hvad her kunne komme, da ingen bruger tid på havobs i denne region. Forbi mig kom: 28 Lesser Frigetbirds, 8 Pomarine Jaegers, Brown Bobby, 150-200 Wedge-tailed Shearwaters, 2 Brown Noddys, 4 Sooty Terns og så lod jeg desværre to stormsvaler slippe væk.
Jeg ser frem til returkampen om nogle måneder, hvor jeg står klart stærkest, da jeg har fået fundet de fleste af endemerne, og derfor regner jeg med at trække mig sejrrigt ud af opgøret, selvom vejret og en omgang madforgiftning prøvede at stoppe mig!
Flores og Komodo forude, vi ses om 8 dage VARAN!!!
torsdag den 21. februar 2013
Happy ending - og så afsted!
Jeg fik fat i stemmen, ganske vidste ikke verdens bedste, men vi besluttede at give uglen en sidste chance. Vi aftalte derfor, at køre til Lewa igen kl 18. Da kl blev 18 og jeg stod i fuld udrustning og klar til afgang, ringede Freddy med besked om, at det ligesom i Waiangapu var et være uvejr i Lewa. Derfor udskød vi afgangstidspunktet og kørte i stedet kl 02.00 med ankomst til skoven i Lewa kl 03.20. Det tog ikke mere end 5 min at få den første Sumba Boobook tiltrukket, men helte tæt på ville den ikke - sandsynligvis pga. dårlig optagelse. Jeg vadede derfor i belragende mørke ind i skoven, stilte mig under træet den kaldet fra og optog den, der var intet udsyn herfra, så det var umuligt at finde den. Jeg gik tilbage til Freddy der ventede på hovedvejen og begyndte at spille. BANG - det tog kun 15 sek med den ny optagelse før den sad højt i et træ foran os. Vildt hidsig sad den uroligt på grenen med strakt hals mens den tjukkede arrigt. Kort efter kom endnu en, så der nu var to hidsige Boobooks side om side. Efter at have konstateret, at de var for langt væk til at tage nogen form for gode fotos, lod vi dem være i fred og kørte fra stedet mens de stadig var meget vokale. Vi kørte efter en lokalitet hvor der normalt er Mees's Nightjar, men af uforklarlige årsager var den her ikke denne gang - heldigvis har jeg chance for den andre steder på Lesser Sundas.
 |
| SUMBA BOOBOOK - Glæden ved endelige at finde denne ugle og og billede kvaliteten stemmer desværre ikke helt over ens |
 |
| Sumba Boobook |
Klokken var nu blevet 04 og Freddy og driveren gjorde klar til at køre hjem, men modvilligt fik jeg dem overtalt til at sove i bilen så vi kunne have 2,5 times birding om morgenen inden jeg skulle boarde i lufthavnen. Mens driveren, som var halv høj efter at have spist nogle røde blade og Freddy lå og snorkede kunne jeg ligge og irriterer mig over den Barn Owl der kunne høres et stykke væk - det er blot spørgsmål om tid hvornår den bliver splittet, for den lyder markant anderledes og ser også anderledes ud! Da det blev lyste og fuglene vågnede op var der kun en fugl der talte - Sumba Flychatcer den sidste endem som jeg ikke havde fået styr på! Det tog godt 1,5 time før der var en som responderende på lang afstand, vi satte os derfor hver især på en træstub for at prøve at tiltrække den - men intet skete! Vi prøvede derfor at gå direkte efter hvor vi sidst hørte den, og fandt et godt sted langs et lille vandløb. Her spillede jeg igen stemmen men intet skete. Lige indtil Freddy fik øje på en fugl et godt stykke oppe af skråningen - her ser jeg fuglen bagfra og er ikke i tvivl om at det er en Flycatcher, men den flyver inde jeg med sikkerhed kan nå at konstatere om det er Sumba Fly eller en anden art. Heldigvis går der ikke længe før den igen hoppe op på en gren, denne gang med fronten til os hvor det med det samme bliver klart - Sumba Fly og ryddet op! Med en halv time tilbage inden vi blev nødt til at køre mod luftehavnen, stilte vi os et sted på hovedvejen med godt udsyn, for at give Sumba Myzemola den bedste chance - det er meget besynderligt at vi ikke har fundet denne art i løbet af turen, da andre hold normalt ser mellem 3-5 fugle. Desværre kom den ikke, men den findes også på øen Roti hvor jeg håber at finde den. Derimod komm en Rofus-backed Kingfisher høvlende gennem skoven, og lidt efter lykkedes det langt om længe at få spillet en Cinnamon-banded Kingfisher ind! Alt i alt kunne jeg på ingen måde forlange mere af denne morgen, så det var vel tilfreds jeg ankom til lufthavnen.
 |
| Cinnamon-banded Kingfisher |
 |
| Cinnamon-banded Kingfisher |
 |
| Freddy og jeg i regnskoven i Lewa |
tirsdag den 19. februar 2013
Sumba
Så er Lesser Sundas delen af turen skudt i gang og dette med et ordentligt brag – lyn, torden, regn og masser af mudder har præget mit ophold på Sumba! Jeg fløj fra Denpassar til Waiangapu, på Sumba, hvor Freddy samlede mig op, og så var det ellers mod Lewa. Lewa er den by som ligger nærmest de fuglesteder der er på Sumba, her havde vi 3 overnatninger. Familien, som kørte stedet var utrolig søde og prøvede virkelig på at kommunikere, men de kunne intet engelsk så allerede på førstedagen opgav vi at tale sammen og brugt i stedet håndtegn og skulderklap.
Som jeg skrev i starten fik vi meget regn, dette betød også at der virkelig skulle arbejdes i de tørre timer for at få hentet alle endemerne hjem. Dette lykkedes også – næsten – men betød at jeg ikke havde meget tid til fotografering hvilket er grunden til den meget lave billedkvalitet.
Den første eftermiddag brugte vi ved KM51 dette sted er blevet ret berømt efter det var her Little Sumba Boobook blev opdaget tilbage i 95, den blev sidenhen først beskrevet i 02. Men dette sted er også godt for andet, og stort set alle Sumbas endemer er observeret her gennem tiden. Og vi fandt da også er de første af Sumbas endemer og almindeligheder: Blood-bredted Flowerpecker (som sandsyneligt bliver splittet), Rainbow Bee-eater, Red-cheeked Parrot, Sumba Brown Flychatcher, Asian Paradis-flychatcher (på Sumba er alle hannerne hvide og synger anderledes – split) og så fandt jeg en Sumba Hornbill samt en Red-naped Fruit-dove i det aller sidste lys, to rigtig gode arter! Derudover hørte vi: Mees Nightjar, Sumba Boobook, Little Sumba Boobook, Elegant Pitta og Chestnut-backed Thursh alle 5 er ekstremt target arter så det var vildt frustrerende.
 |
| Blood-breasted Flowerpecker - Læg mærke til meget lidt hvidt i struben i modsætning til den jeg så på Java og Bali som havde markant hvid strube |
 |
| Red-naped Fruit-dove |
 |
| Sumba Hornbill |
Følgende dag kørte vi til den nærliggende nationalpark hvor man går på hovedvejen med en konstant susen af biler om ørene på en. Her begyndte det pludselig at gå noget bedre, men det var hårdt arbejde. Jeg fik spillet den første Elegant Pitta ind, som kommer flyvende forbi os og jeg når kun at konstatere de blå og grønne farver. Senere hen fik jeg dog spillet en ind som landede i træet lige foran mig. Her fik jeg også efter lang tid spillet en Chestnut-backed Thursh ind og med disse to arter i kassen var humøret højt. Vi fortsatte videre ned af vejen hvor en Orang-footed Scrubfowl (om denne bliver splitte er jeg ikke sikker på, men Tanimbar racen er splitte) kryssede vejen og lidt senere gjorden en Green Peafowl det samme. Lidt længere nede af vejen fandt jeg en Sumba Green-pigeon samt Sumba Jungle-flychatcher. Dog fandt vi denne dag hverken Eclectus Parrot eller Citron-crested Cocatoo hvilket betød at vi næste dag kørte af sted kl 04 om morgenen for at køre til en anden del af nationalparken. Her fandt vi et godt sted med udsigt over regnskoven og fandt hurtigt papegøjerne. Derudover fandt vi endnu en Sumba Hornbill plus Chinese- og Brown Goshawk. På vejen tilbage gjorde vi at kort stop gennem parken hvor vi fandt Broad-billed Mornarch, Arafura Fantail (split fra Rufos Fantail), Tchik-billed Flowepecker og endnu en Red-naped Fruit-dove.
Da vi kom tilbage til homestayet for at tage en pause mens det regnede af, lånte jeg Freddys Ipad og fik hente Little Sumba Boobook så vi var klar til om aftnen. Og det gik stærkt. Vi klatrede 100 m op af en bjergside og satte os til at vente på at solen gik ned. Kort efter kiggede Freddy på sit ur og sagde at tiden var inde. 10 sekunder efter lander uglen i træet foran os, og vi kan se hele uglen i silhuet op med månen. Jeg giver Freddy lampen og finder ugler i søgeren og giver ham besked på at tænde! Der havde vi den i ca 20 sek inden din hoppede ud af lyskeglen, men efter lidt playback kom den tilbage og lande 2 m over os, herfra fløj den dog hurtigt igen og vi lod den være i fred.
 |
| Chestnut-backed Thursh |
 |
| Elegant Pitta - Den Elegant Pitta, som lever på Sumba ser en anelse anderledes ud end på Flores og de andre øer, derudover reagere den ikke på playback med optagelser af Elgant Pittat fra andre steder end Sumba, endnu et muligt split. |
 |
| Elegant Pitta |
 |
| Elegant Pitta |
 |
| Orange-footed Scrupfowl |
 |
| Sumba Green-pigeon |
 |
| Yellow-speckeled White-eye |
 |
| Little Sumba Boobook |
 |
| Citron-crested Cocatoo |
Næste morgen kørte vi til KM51 igen, men desværre gik det helt i regn og efter 1,5 time under paraply og regnslag besluttede vi at kører til Waiangapu i håb om at her ikke regnede. Men det gjorde det! Vi tog derfor ud til et vådområde hvor der normalt er rigtig mange vadefugle samt et par Australske hejre, Australian Pratincole og Pelican, men det eneste jeg fandt var 4 Golden Plovers og en Hvidklire. Derfor forlod vi kort efter dette huld for at trampe efter Sumba Bottonquail. I masiv støvregn brugte vi 1 timer på at vade rundt i knæhøjt græs hvor det eneste vi fandt var nogle Zebra Finches (denne er for nyligt splittet fra den australske). Vi kørte derfor tilbage til hotellet for at vente på at regen skulle aftage. Kl 15 havde uvejret lagt sig og vi kørte tilbage til lokaliteten. Vi kunne ved ankomsten se, at vi højeste havde en time inden et nyt og denne gang vildt uvejr ville remme os. Derfor ville man kunne have set mig i 45 min mere eller mindre løbe rundt for at få afdække så stort et område som muligt. Men måtte opgive da uvejret kom for tæt på. På tide var det også at jeg var lidt heldig. 50 m inden vi er ude af lokaliteten flusher vi to og den ene når jeg at se et splitsekundt på jorden inden den igen løber ind i den høje vegitation. Vi flusher dem i alt tre gang inden vi lader dem i fred og forlader stedet. Ti minutter senere står det hele i et og det gjorde det 5 timer i træk.
 |
| Sumba Bottonquail |
 |
| Sumba Bottonquail |
 |
| Sumba Bottonquail |
 |
| Zebra Finch |
Nu ligger jeg så på mit hotelværelse og leder desperat efter en optagelse af Sumba Boobook og læser op på Timor og Flores som er de næste to øre jeg rejser til
De eneste endemer jeg ikke fik set var Sumba Flychatcher, som jeg ikke så, da Freddy fandt den mens jeg prøvede at spille en Pitta ind. Samt Sumba Boobook, som jeg givet vis får hvis jeg bare finder stemmen på den, men tiden er knap. Jeg flyver til Kupang på Timor om 25 timer.
Fantastic! Only wish you could write in English!
SvarSlet