Jeg fik fat i stemmen, ganske vidste ikke verdens bedste, men vi besluttede at give uglen en sidste chance. Vi aftalte derfor, at køre til Lewa igen kl 18. Da kl blev 18 og jeg stod i fuld udrustning og klar til afgang, ringede Freddy med besked om, at det ligesom i Waiangapu var et være uvejr i Lewa. Derfor udskød vi afgangstidspunktet og kørte i stedet kl 02.00 med ankomst til skoven i Lewa kl 03.20. Det tog ikke mere end 5 min at få den første Sumba Boobook tiltrukket, men helte tæt på ville den ikke - sandsynligvis pga. dårlig optagelse. Jeg vadede derfor i belragende mørke ind i skoven, stilte mig under træet den kaldet fra og optog den, der var intet udsyn herfra, så det var umuligt at finde den. Jeg gik tilbage til Freddy der ventede på hovedvejen og begyndte at spille. BANG - det tog kun 15 sek med den ny optagelse før den sad højt i et træ foran os. Vildt hidsig sad den uroligt på grenen med strakt hals mens den tjukkede arrigt. Kort efter kom endnu en, så der nu var to hidsige Boobooks side om side. Efter at have konstateret, at de var for langt væk til at tage nogen form for gode fotos, lod vi dem være i fred og kørte fra stedet mens de stadig var meget vokale. Vi kørte efter en lokalitet hvor der normalt er Mees's Nightjar, men af uforklarlige årsager var den her ikke denne gang - heldigvis har jeg chance for den andre steder på Lesser Sundas.
SUMBA BOOBOOK - Glæden ved endelige at finde denne ugle og og billede kvaliteten stemmer desværre ikke helt over ens |
Sumba Boobook |
Klokken var nu blevet 04 og Freddy og driveren gjorde klar til at køre hjem, men modvilligt fik jeg dem overtalt til at sove i bilen så vi kunne have 2,5 times birding om morgenen inden jeg skulle boarde i lufthavnen. Mens driveren, som var halv høj efter at have spist nogle røde blade og Freddy lå og snorkede kunne jeg ligge og irriterer mig over den Barn Owl der kunne høres et stykke væk - det er blot spørgsmål om tid hvornår den bliver splittet, for den lyder markant anderledes og ser også anderledes ud! Da det blev lyste og fuglene vågnede op var der kun en fugl der talte - Sumba Flychatcer den sidste endem som jeg ikke havde fået styr på! Det tog godt 1,5 time før der var en som responderende på lang afstand, vi satte os derfor hver især på en træstub for at prøve at tiltrække den - men intet skete! Vi prøvede derfor at gå direkte efter hvor vi sidst hørte den, og fandt et godt sted langs et lille vandløb. Her spillede jeg igen stemmen men intet skete. Lige indtil Freddy fik øje på en fugl et godt stykke oppe af skråningen - her ser jeg fuglen bagfra og er ikke i tvivl om at det er en Flycatcher, men den flyver inde jeg med sikkerhed kan nå at konstatere om det er Sumba Fly eller en anden art. Heldigvis går der ikke længe før den igen hoppe op på en gren, denne gang med fronten til os hvor det med det samme bliver klart - Sumba Fly og ryddet op! Med en halv time tilbage inden vi blev nødt til at køre mod luftehavnen, stilte vi os et sted på hovedvejen med godt udsyn, for at give Sumba Myzemola den bedste chance - det er meget besynderligt at vi ikke har fundet denne art i løbet af turen, da andre hold normalt ser mellem 3-5 fugle. Desværre kom den ikke, men den findes også på øen Roti hvor jeg håber at finde den. Derimod komm en Rofus-backed Kingfisher høvlende gennem skoven, og lidt efter lykkedes det langt om længe at få spillet en Cinnamon-banded Kingfisher ind! Alt i alt kunne jeg på ingen måde forlange mere af denne morgen, så det var vel tilfreds jeg ankom til lufthavnen.
Cinnamon-banded Kingfisher |
Cinnamon-banded Kingfisher |
Freddy og jeg i regnskoven i Lewa |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar