Så gik turen endnu en gang til Gunung Gede hvor jeg sidste
gang missede en del arter pga. dårligt knæ og at mit visum løb ud så jeg blev
nødt til at forlade landet. Derfor var jeg mere eller mindre kun fokuseret på
de arter jeg ikke fandt på sidste besøg. Jeg ankom med lokal bus til bjerget
ved en 15 tiden hvor jeg hurtigt fik smidt mine ting ind på samme værelse hvor
jeg boede sidst. Efter en hurtig omgang middagsmad var det ellers bare af sted
mod skoven, men jeg blev stoppet. Ved gaten blev jeg forbudt adgang fordi jeg
ikke havde et permit og at de ikke lukkede folk ind efter kl 14. Efter
halvanden time fik jeg dem overbevist om, at det er okay at jeg gik lidt op af
bjerget fordi at jeg skulle lave research på nogle ugler. Jeg fik lov til at gå
20 min op ad bjerget og efter alle de problemer jeg havde på Sumatra valgt jeg
denne gang overholde det. Det kom dog også ret automatisk da jeg efter præcis
20 min flusher en Tawny-breasted Parrotfinch fra vegetationen langs stien. Den
hænger ude den næste halve time hvor jeg ser den af 3 omgange og høre den flere
gange mens den fouragerer rundt. Da mørket faldt på galte det Javan Frogmouth.
Jeg har stadigvæk ikke
helt fundet ud af hvad der sker med denne art. Det er et nyligt split hvor
Javan Frog blev splittet til Blyth’s i Thailand og Malaysia mens Javan på Java
og Sumatra. Men der er diskussion om hvorvidt de skal sloges sammen igen
samtidig med der også er diskussion om det er Javan eller Blyth’s der er på
Sumatra. Så måske er der kun en art, måske er der to og måske er der tre!! Jeg
kan ikke finde ud af det, anyway så har jeg set dem alle tre så jeg de kan gøre
hvad de vil med dem!
Tilbage til Gede. Jeg startede på at bevæge med langsomt ned
da skyerne begyndte at trække sig sammen. Kort efter mørkets frembrud hørte jeg
en Javan Frog, og jeg fandt hurtigt båndet frem og blot efter to gange ser jeg
en silhuet komme flyvende ind bagfra og lande i træet foran mig. Jeg kunne høre
den sad og lavede en dyb gurgle lyd, så jeg vidste præcis hvor den sad, så det
var intet problem at spotte den da jeg tændt pandelampen! Da den fløj startede
en Javan Owlet med at kalde, desværre kom den ikke tættere på, ligeledes gjorde
Salvadori’s Nightjar heller ikke. Herefter begyndte det at regne, og jeg gik
tilbage til Freddy’s Homestay.
Næste morgen ringede vækkeuret kl 3.30. jeg blev nødt til at
starte tidligt så jeg kunne snige mig uden om gaten inden der kom vagter ved
den. Jeg kunne først få lavet et permit kl 08 hvilket betød at jeg ville misse
hele morgen så der var intet andet at gøre. Heldigvis gik det også problemfrit
og den tidlige star betød at jeg kom højt nok op af bjerget til Javan Scops.
Denne ugle hørte jeg også sidste jeg var her, men blev indhentet af lyst,
hvilket betød at den stoppede med at kalde selvom den var helt tæt på. Denne
gang havde jeg heldigvis masser af tid og fik hurtigt et responderende kald
nede af skråningen, desværre måtte jeg opgive efter 20 min da den ikke var
kommet tætter på. Blot 500 m
længere oppe af bjerget hørtes en ny. Endnu engang kom båndet hurtigt frem, men
intet responderede. Parat til at gå videre blev jeg stoppet af en interessant
lavmeldt lyd, som kom inde fra et tæt buskads. Jeg tændte for pandelampen og
søgte efter fuglen, men kunne intet finde selvom jeg stadigvæk kunne høre
lyden. Pludselig lettede uglen fra jorden og satte sig op i et træ hvor
den sad helt frit i ca 40 sek. Desværre havde jeg pakket mit kamera ned da jeg
havde en ret lang gå tur foran mig, så det blev kun til Iphon billeder af
dårligste kval! Jeg prøvede at få mit kamera op, men jeg tror lyden af larmende
kikseemballage skræmte den væk, i hvert fald fløj den inden jeg fik kameraet op.
Jeg besluttede at beholde kameraet oppe, hvilket var en ret så god ide, for
blot få hundrede meter længere oppe ad bjerget fandt jeg Woodcocken foran mig
på trailen – sådan er der ikke mange der ser den – igen ikke et billede der
vinder nogen priser, men det viser meget godt hvordan jeg så den!!
Herefter gjorde jeg mig hård og gik mod toppen for at finde
Volcano Swiftlet, som jeg missede sidst. Heldigvis fandt jeg den med det samme
jeg var kommet der op. 20 sejlere susede rundt over krateret, og selvom det blot
er en sejler, som ligner alle de andre, så var det ret fedt! De kom så tæt på
at man kunne høre deres vinger skære igennem luften mens de fouragerede, og i
baggrunde kunne man se hvordan røg stod op af vulkanen samtidig med at der
stank af sulfur. Det er en ret sej lokalitet at have specialiseret sig til!
Det blev desværre ikke til flere nye denne dag, men jeg så
andre fine fugle: Javan Trogon, Fire-tufted barbet, White-flanked Sunbird og så
skræmte jeg to Rufous-bellied Partdrige væk fra stien.
Sunda Bulbul - Racen på Sumatra er brun og regnes nu som sin egenart, Sumatran Bulbul |
White-flanked Sunbird - desværre lykkedes det mig aldrig at få et billede af hannen |
Denne aften gik desværre også i regn, så owling blev bytte
ud med en lidt tidligere sengetid, hvilket bestemt heller ikke gjorde noget!
Sidste dag var afsat til tre arter: Brown-throated Barbet,
Pink-headed Fruit-dove og Rufous-fronted Laughingthursh – desværre havde jeg
kun succes med sidst nævnte, hvor jeg tidligt på morgen fandt 2 fugle og senere
på vejen ned, fandt en stor flok på ca 15 fugle.
Det var slut på Gunung Gede for denne gang, men jeg mangler
stadigvæk nogle arter så jeg vender nok tilbage en gang igen.
Chestnut-backed Scimitar-babbler |
Tilbage i min suverænt hade by Jakarta fandt jeg vej til den
danske ambassade og fik hentet mine Visa kort – lettende endelig at få dem! Derefter
fandt jeg mig et hotel og hvor efter jeg tog på shopping. Min plan var jeg
skulle have været til Way Titias for at lede efter Sumatran Ground Cuckoo, men
det blev desværre for dyrt når jeg er alene – men det er bare et spørgsmål om
tid indtil jeg finder et par stykker der har lyst til at komme med på sådan en
tur! Det blev altså ikke til Ground Cuckoo, men fik til gengæld købt en vandtæt
rygsæk og en sovepose til turen der ikke blev til noget.
Dagen efter tog jeg en taxa til Maura Angke som er et sumpområde
inde midt i Jakarta, men det er også et af de bedste steder for Sunda Coucal og
Black-winged Starling. Men endnu engang kom jeg i problemer da jeg heller ikke
havde permit her til. Jeg fandt derfor min pung frem og rakte ham 40.000
(24kr,-) hvilket resulterede i at han fandt sin nøgle frem og låste porten, det
gik altså ikke helt som planlagt! Jeg endte derfor med at stå og kigge over
hegnet, men det virkede omsonst da jeg vidste at Coucallen skulle have noget
mere åbent. Ret pudsigt kom en Chestnut-capped Laughingthursh pludseligt
flyvende – dette er en bjergart og det må derfor have lykkedes den at undslippe
fra sit bur!
Jeg prøvede at finde steder hvor jeg kunne kigge ud over
sumpen, og fandt da også et par steder langs den trafikerede vej, hvor jeg
holdte udkig mens jeg spiste min morgen mad. Men det blev ikke til nogen Coucal
i denne omgang. Derimod fandt jeg to Black-winged Starlings, som er den folk
normalt har problemer med, derudover flushede jeg en hun Pin-tail Parrotfinch
fra et lille bed og op i et træ. Jeg kunne ikke se den røde hale, så jeg var
ret forvirret efter første observation. Men på min tilbage vej, flushede jeg
den igen og her sad den med ryggen til mig, og jeg kunne se den slet ikke havde
nogle hale – ret underlige observation!
Nu er jeg så på vej til Sulawesi hvor jeg vil bruge et par
dag omkring Markassar og finde de endemer, som holder til i den ende af øen,
inden jeg flyver til Halmahera igen for at få styr på de sidste arter!
Derudover har jeg lige booket flybilletter til Peleng,
Sangihe og Talaud – det bliver ret vildt!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar